Skæring - indsigelser i forhold til planer om udstykning
Kære Aarhus Kommune m.fl.
Jeg vil gerne takke nej til planerne om udstykning i Skæring.
Jeg taler som privatperson for min husstand, der tæller 2 voksne og 3 børn/unge, 1 kat samt 3 hunde og et par tusind bier.
Vi vil ikke have mere udstykning i området - det kan området simpelthen ikke bære.
1) Infrastrukturen (jf. aktindsigt) kan slet ikke rumme alle de ekstra biler, der vil skulle gennemtvinge sig adgang af vores i forvejen små veje, der dagl. er lukket til fra morgenstunden og afføder desperate situationer med desperate bilister. Det er en trafikal flaskehals - som I jo er bekendte med.
2) Find plads til nyudstykninger, hvor det giver mening - det vil optimalt være i nærheden af letbanen og motorvej, som vil sikker en effektiv afvikling af trafik og være mere CO2-neutrale og bæredygtige.
3) Skolesøgende børn og unge ikke være i fare for påkørsel i en endnu mere belastet trafik
4) Værn om vores natur og miljø - §3 - der er en unik oase i Skæring, hvor beboer nyder frirum og højt til lofter samt naturens finurlighed og specielle dyreliv. Lad os alle passe godt på disse lækkerheder og ikke lade kapitalisme ødelægge - det er vores naturarv.
5) Jeg finder det meget påfaldende, at Tækker Group forlods har opkøbt div. gårde og områder, det virker meget som en insiderhandel, hvor mere og mere nyt ser dagens lys på falderebet ... under-bordet-aftaler?!?
6) Jeg har i sin tid valgt at investere i en unik beliggenhed, har betalt herfor, og det gør mig ekstra ærgerligt, at jeg skal miste den investering og blive "klemt" inde i en kæmpe villa/husklynge. Det var jo netop derfor jeg og min familie i sin tid valgte at bosætte os i Skæring - det var jo miljøet og de smukke vider og bo med marker i baghaven.
7) Der er sikker endnu flere gode grunde til at vælge anden lokalisation - jeg vil bare med mine bekymringspunkter sige pænt, men bestemt NEJ TAK! Det vil jeg ikke være med til. Jeg håber at I læser og lytter til os borgere, der har en stor bekymring og vil kæmpe for de lækre åndehuller i flere betydninger, så biodiversitet og etnicitet kan leve i bedste stil og alt ikke bliver mainstream villakvarter.