Til Århus Kommune - Teknik og Miljø. Det er med en del undren og rynker (som blev dybere og dybere undervejs), at jeg har læst planerne for udbygning af Skæring med +400 boliger. Ikke fordi jeg ikke er på det rene med, at behovet for byggegrunde i kommunen, så Århus fortsat kan være en mangfoldig by for alle, er stort, men fordi der - efter min mening - simpelthen ikke er lavet en grundig nok vurdering af de trafikale problemer, som en udbygning af Skæring vil føre med sig. Som beboer med husgrund lige ned til starten af Skæring Hedevej (v. svinget v. Føtex), kan jeg skrive under på massiv trafik i myldretiden med kø på store dele af strækningen - og generelt er der tale om en ret befærdet vej, hvor hastighedsbegrænsninger ofte ikke bliver overholdt. I skriver selv: "Samlet set vil en udbygning af området kræve massive investeringer i infrastruktur", men samtidig læser jeg, at man blot forventer at føre trafikken via Skæring Hedevej og Skæring Egager. Dét hænger ikke sammen. Og det vil da med dén løsning være fuldstænding umulius at bibeholde de sikre skoleveje i området, som I ellers selv fremhæver: "det er hensigtsmæssigt at placere boligerne i tilknytning til den eksisterende bystruktur, hvor der er sikre skoleveje." Ja, goddag mand økseskaft.
Derudover savner jeg en plan for fritidsfaciliteter samt daginstitutioner til de mindste børn. I skriver blot, at Skæring Skole har god kapacitet ... Men Skæring Skole rent idrætsmæssigt har stadig kun én hal, én gymnastiksal + HEI-hallen, som alt sammen blev opført i 70'erne og 80'erne. Der er da ikke noget attraktivt over at bo i et boligområde, som er et trafikalt kaos til fare for vores børn; hvor ungerne forventes at hoppe rundt og bruge deres fritid i gamle og utidssvarende faciliteter, og hvor naturen samtidig forsvinder hen ad vejen på grund af endnu flere udbygninger ... Jeg læser planer om på sigt at bygge 800 boliger. Hvis I vil det her, så må det gøres ordentligt og i en bredere og bedre dialog med de (os!) borgere, som bor i området nu. Dét er med andre ord: en ommer! Vh Mette Schmidt Rasmussen
