Nærværende oplæg vedrører etableringen af et nyt boligområde ved Segalt.
Det ønskes med oplægget, at området indarbejdes i temaplanen for 'Arealer til alle boligtyper' samt inddrages som rammeområde i Kommuneplan 2021.
Planområdet er disponeret med tanke på etablering af en mangfoldig beboergruppe med hovedvægt på familievenlige boliger. Der udlægges således grundarealer til både parcelhuse og række- og dobbelthuse i både ét- og to plan.
Området vil fremadrettet kunne tiltrække beboere i alle aldersgrupper - og med den korte afstand til Letbanen er området ligeledes attraktivt for beboere med arbejde og uddannelse i både Aarhus og Grenå.
Området indeholder i dag en aktiv svineproduktion. Den pågældende landmand er indforstået med at nedlukke produktionen i forbindelse med en omdannelse af området til boligformål.
Se venligst vedhæftede høringssvar.