Skæring - plan om udstykning af 420 nye parceller i området
Vi gør hermed indsigelse mod udstykning af 420 parceller i Skæring, og dermed yderligere belastning af vejnettet. På Skæring Hedevej er der allerede nu så meget trafik, at det som cyklist kan være trangt at komme omkring hellerne, og skolebørn er nødt til at krydse vejen for at komme til Skæring Skole. Yderligere foreslås det i planen at benytte Skæring Egager som til- og frakørselsvej til det nye område. Der er i dag tale om en stille villavej, som ifølge forslaget skal omdannes til gennemkørsel for 420 flere husstande. Og mange husstande har i dag mere end én bil.
Et andet problem er, at planen om nye parceller er en trussel mod naturen i det berørte område. Århus Kommune bør tænke langsigtet og bevare grønne områder, der vil gøre kommunen attraktiv for sine borgere.