Bevar Hjortshøj som unik landsby og ikke endnu et kæmpe parcelhusområde, som er tilfældet hos vores naboer i både Lystrup og Skødstrup. Lad Hjortshøj bibeholde sit særegne landsbymiljø, som efterhånden kun få områder har i Aarhus Kommune.
Som jeg er orienteret har Lisbjergborgere i årevis arbejdet for at få mange flere parceller udstykket, dog ser jeg ikke dem som en del af temaplanen!
Lad AIH beholde deres marker, hvor medborgere med særlige behov, har fået et meningsfyldt arbejde og dannet nærværende fællesskabet netop med udgangspunkt i de nævnte marker og de arbejdspladser, der følger med som hønsehold, grønsagsmarker, korn, bageri, høker, genbrugs og meget mere…… alle disse tiltag er også til stor glæde for mange andre af Hjortshøjs borgere.