Mårslet er en dejlig og attraktiv by. Og den er ikke lukningstruet eller lider af mangel på udvikling. Men nu er den stor nok. Vejene i gennem byen samt tilkørselsvejene er allerede belastet til bristepunktet. Det er slemt nok at færdes på de smalle veje som fodgænger og cyklist. En udvidelse af byen i nordlig retning vil betyde endnu mere trafik og kræve asfalt og ringvej til Hørretvej. Her ligger også Hørret, som stadig er en rigtig kernelandsby og omgivet af dejlig natur og marker. Her er ikke brug for grønne kiler og mere trafikstøj, men der er brug for ansvarlighed. Vi bliver nødt til at passe på de uerstattelige og meget bevaringsværdige områder vi stadig har.