Gå til hovedindhold

Høringssvar

Arealer til alle boligtyper

NEJ TAK TIL BEBYGGELSE AF NATURAREALER I HJORTSHØJ

Som et ungt menneske, der er opvokset i Andelssamfundet i Hjortshøj og har boet her i næsten hele mit liv, bliver jeg vemodig ved den nye temaplan og tanken om, hvis noget af jorden, i og omkring Andelssamfundet, skulle gå til bebyggelse.

Andelssamfundet er et skønt sted at vokse op, og de store arealer med frodigt planteliv og hyggelige stier er en stor del af det!
Områderne har lagt hus til utallelige fantasifulde lege, og den giver alle børnene og deres venner god plads at boltre sig på.
Generelt gavner naturaerealerne alle aldersgrupper, og mange fra hele Hjortshøj benytter sig af de stier, der bevæger langs med- og igennem dem.

Besøg hos dyrene er også ganske populært blandt rigtig mange af byens børn, og i løbet af en dag får især gederne en masse gæster!
Store som små, gamle og unge, velkendte og nye ansigter kommer alle for at hilse på.
At slå sig selv løs med spade og handsker som medlem af grønsagsmarken eller hjælpe til hos en af dyregrupperne, hvor der fodres og muges ud giver også en følelse af at være til nytte, og er også noget, der virkelig kan lære én noget om dyrene og naturen, især som barn.

Også folk udefra der kommer udenfor Hjortshøj og omegn gribes af naturen og det den har at tilbyde, og til åbne arrengementer, som der er mange af, får de også muligheden for at få et indblik i, hvor vigtig naturen er for landsbylivet.

Så bevar nu de skønne, nødvendige naturarealer i Hjortshøj!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Nina Hermind

Indsendt

31/08/2021 23:56

Sagsnummer

HS1943567

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.