Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Skejbycenteret - Skelagervej 5-21, 8200 Aarhus N

Grundejerforeningen ønsker IKKE ny bebyggelse ved Skejbycentret

Debatoplæg - Skejbycenteret - Skelagervej 5-21, 8200 Aarhus N
Til høring fra den 23/ 07 til den 04/08 21: Indkaldelse af ideer og forslag

Høringssvar
Bestyrelsen Grundejerforening Skejbygaardsvej 288 - 314
02.08.2021

Bestyrelsen består af:
- Formand: Claus Lind Hansen
- Bestyrelsesmedlemmer: Inge Müller, Niels Petersen, Iris Rittenhofer



Grundejerforeningen Skejbygaardsvej 288 - 314 ønsker IKKE en ny bebyggelse ved Skejbycentret uanset dens højde, omfang eller udformning.

Det foreliggende forslag vedr. ny bebyggelse ved Skejbycentret medfører ikke en udvikling af området. Det foreliggende forslag vedr. ny bebyggelse ved Skejbycentret betyder en afvikling af området omkring Skejbycentret, en forværring af eksisterende problemer, og en ødelæggelse af områdets karakter og dens kvaliteter.

Vi uddyber vores opfattelse i det følgende. Vi bidrager efterfølgende med ideer og forslag til områdets udvikling.

(1) En mulig renovering af Skejbycentrets eksisterende bebyggelse skal foretages således at områdets kvaliteter bevares og ikke ødelægges

Området omkring Skejbycentret på begge sider af Skejbygaardsvej er karakteriseret ved lave bebyggelse, med store grønne arealer der også giver luft mellem boliger, og ved grønne områder helt ud til vejene. I dens nuværende form er der også omkring Skejbycentrert grønne områder helt ud til vejene.

Disse kvaliteter ønsker vi at bevare. Dels af hensyn til livskvaliteten for beboere i området, dels fordi det er miljøvenligt, og dels fordi det er klimavenlig idet det bidrager til at imødegå potentielle problemer fra oversvømmelser på vejene ved styrteregn.

Forslag: Den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed kan fyderligere forbedres ved en udvikling af grønarealerne, f.eks. af deres beplantning. Og/ eller ved at give mulighed for at grønne arealer udstykkes således at de kan udvikles til haver med mulighed for at plante grønt og frugt.

(2) Trafikproblemer på Skejbygaardsvej og relaterede støjgener skal løses og ikke forværres

En ny bebyggelse ved Skejbycentret vil udover de problemer vi nævner ovenfor
- forværre trafikkens tæthed,
- øge den i forvejen generende trafikstøj,
- og vil lede flere støjgener hen mod bebyggelserne på den modsatte side af centerområdet på den modsatte side af Skejbygaardsvej og på begge sider af busvejen. Støjgenerne ville blive yderligere forværret for Grundejerforeningen Skejbygaardsvej 288 - 314 og dens beboere.

Forslag: Området trænger akut til en forbedring af de eksisterende trafikforhold. Den tætte trafik i begge retninger ved Skejbygaardsvej skal omdirigeres og fordeles på flere af de allerede eksisterende (hoved-)veje. Kommunen skal bidrage økonomisk til oprettelse af støjværn der hvor det skulle vise sig at være nødvendigt.

Eksisterende problemer med varelevering for Centrets forretningsdrivende og ved parkering for besøgende af Skejbycentrets eksisterende bygning løses ikke med et nybyggeri ved Skejbycentret, ej heller ved en overdækket parkering/ parkeringskælder.

En parkeringskælder/ overdækket parkering ved Skejbycentret ville forværre områdets kvalitet. Den vil øge risikoen for at eksisterende sociale problemer forværres. Her tænker vi på at beboere har observeret handel med narko, og at det er et mødested for nogle unge mennesker fortrinsvis om aftenen. Det gør nogle af områdets beboere utrygge, og denne utryghed ville øges yderligere.

Forslag: En renovering og udvidelse af den allerede eksisterende centerbygning vil kunne tilgodese områdets sociale behov for et velfungerede lokalsamfund og nærområde. Der er behov for et attraktivt mødested for områdets unge mennesker hvor de fredeligt kan hænge ud. De kan ikke bruge hele deres fritid på at være aktive i lokale sportsforeninger. Det gælder også for Grundejerforeningens teenagere og unge voksne. Endvidere vil det eksisterende center kunne udvikles til et hyggeligt mødested for områdets unge familier. Begge forslag ville betyde en udvikling af lokalområdet til et godt nærområde der ville give mulighed for at udvikle og pleje sociale fællesskaber på tværs af foreninger og bebyggelser.

På bestyrelsens veje
Iris Rittenhofer
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Iris Rittenhofer

Indsendt

02/08/2021 12:57

Sagsnummer

HS5342604

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H321

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00