Undlad at tillade bebyggelse syd for skibbyvej ved Årslev engsø!!
Det er vestbyens eneste natur åndehul, ligesom de øvrige bydele i Aarhus har deres. Aarhus er kendt for sin bynære natur.
Brabrand stien har udviklet sig til at være en meget trafikeret sti med “køretøjer” af enhver art bortset fra biler, og derfor er området ved Årslev engsø, den forholdsvis uspolerede natur, vi har tilbage i vest.
Vi, som bor i området, elsker vores natur og vil kæmpe for at bevare den!
Under COVID-19 nedlukning valfartede rigtig mange mennesker til vores område. Det gav os i området en ubehagelig forsmag på, hvordan en væsentlig øget befolkningsgruppe vil påvirke trafikken både ved søen og de omkringliggende veje. Der var trafikkaos på både stier og veje!!
Vejen mellem de 2 søer er i forvejen de seneste år blevet en af de mest trafikerede veje i Aarhus og til daglig gene.
Så for natur og mennesker - byg ikke så tæt på vores åndehul i vest!
Bedste hilsner
Birgitte Birk