Kolt-Hasselager Fællesråd har gennemgået forslagene til de tre temaplaner:
• ”Et grønnere Aarhus med mere blåt”, Tillæg nr. 105 til Kommuneplan 2017
• ”Temaplan – Landskabet i Aarhus”, Tillæg nr. 106 til Kommuneplan 2017
• ”Temaplan – Naturen i Aarhus”, Tillæg nr. 107 til Kommuneplan 2017
Fællesrådet har valgt at afgive ét samlet høringssvar til de 3 forslag til temaplaner, da de alle i et vist omfang handler om at gøre Aarhus til en grønnere kommune, bl.a. gennem en øget tilgang af grønt samt bevarelse af vores allerede eksisterende grønne områder, naturen og landskaberne i og omkring Aarhus.
Vores høringssvar tager afsæt i vores lokale udviklingsplan, der blev vedtaget på Fællesrådets generalforsamling i marts 2019 og som er udarbejdet på baggrund af flere borgermøder og input fra områdets unge.
Vedhæftet er fællesrådets samlede høringssvar.
På vegne af Kolt-Hasselager Fællesråd
Karen Balling Radmer, formand