Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1150 Boligområde ved Tåstrupvej i Harlev syd

Høringssvar vedrørende foreslået lokalplan 1150 for Harlev Syd

Efter gennemgang af lokalplan 1150 gældende for Harlev Syd har Grundejerforeningen af Ketting Parkvej 21-69 følgende kommentarer/indsigelser:

- I delområde 1 læges der op til at der må bygges i hhv 2 fulde etager vest for sti og 1 etage med fuldt udnyttet tagetage øst for stien. Vi mener at bebyggelse i denne højde vil spærre for udsyn over området, samt at bebyggelse i 1 plan vil give en bedre sammenhængskraft med resten af området. For eksempel Ådalsparken og Ketting Parkvej grænsende op til Kirstinelund. Bebyggelse i 1 plan vil også give en mere naturlig afslutning mod det åbne land og Tåstrup.
- Opsætning af mobilmast som nævnes side 43. Vi har alle forståelse for og ønske om god mobildækning, men må stille os tvivlende overfor om placeringen er den rigtige? Vi vil gerne foreslå at en eventuel mobilmast i stedet kunne opsættes i et område med industri eller ved Harlev Vandværk
- På side 37 nævnes anlæg af sti/cykelsti op over vores fællesområde på trods af at vi i en skriftlig dialog med kommunen har afvist dette/frabedt os dette? På side 89 kan vi læse at tvangsekspropriering af en del af vores fællesområde kan komme på tale for at realisere delen omkring stisystemer. Vi mener stadig at det er bedre at forbinde cykelsti med den eksisterende dobbeltrettede cykelsti langs Tåstrupvej eller den eksisterende sti op gennem Ådalsparken og evt. føre en stenmelssti/trampesti op til de eksisterende stier af samme type på vores fællesarealer

Vores konklusion er at boliger i vores forening vil fremstå mindre attraktive, hvis de ovennævnte punkter ikke tages til efterretning. Det kan ikke være hensigten at devaluere eksisterende boliger på bekostning af nybyggeri hvis det på nogen måde kan undgås
Vi håber at der vil blive taget hensyn til ovenstående i den endelige lokalplan

Med venlig hilsen
Grundejerforeningen af Ketting Parkvej 21-69

Søren Schelde Jermiin
Bestyrelsesformand for Grundejerforeningen af Ketting Parkvej 21-69
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Søren Jermiin

Indsendt

06/10/2021 14:11

Sagsnummer

HS2656413

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Harlev - Framlev
Hørings-id

H346

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00