Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, Åby

Vedr. forslag til ændring af lokalplan

Befolkningstilvæksten i Aarhus kan ikke følge med til byudviklingen der er i øjeblikket, hvor den ene etagebolig efter den anden skyder i vejret, og udlejerne oplever dermed også tomgangslister rundt i disse nye større boligbyggerier. Så hvorfor bygge flere etageboliger?
I en artikel fra stiften den 30/8-21 skrives der at “Aarhus kommune forventer stigende efterspørgsel efter parcel- og rækkehuse de kommende år samt afmatning i interessen for etageboliger.” Så hvorfor ikke bygge efter den nuværende lokalplan, og dermed bygge rækkehuse eller 2 etagestvillingehuse, som er det der forventes efterspørgsel efter? Og skabe nogle grønne områder, som spiller sammen med kirkegården.

En anden problematik ved de fremlagte ændringer til lokalplanen er, at det virker til man igen igen ikke tager hensyn til en bevaringsværdigejendom (Gudenaacentralen). Disse ejendomme bør ikke pakkes ind i store moderne etagebygninger, men bør fremhæves i bybilledet.

Derudover er svære ind- og udkørselsforhold på Viborgvej i forvejen, og dette bliver ikke bedre når det store etagebyggeri over på frydenlundscentrets grund står færdigt. En øget bebyggelsesprocent, samt mulighed for at bygge op til 4 etager, som der er lagt op til i debatoplægget, vil derfor medføre øge trafikale problemer for området.

Afslutningsvist bør debatoplægget være mere konkret. Det virker ikke særlig gennemsigtigt for os borger om, hvad der er tiltænkt med området. Der må ligge noget mere konkret til grund for, hvorfor man gerne vil øge bebyggelsesprocenten samt mulighed for at bygge i 4 etager?

Ydermere kan jeg tilslutte mig tidligere indgivne høringssvar fra fra Kløve/Nyberg, Hasle fællesråd, Weedfald/Kjældgaard (Viborgvej 51) mf.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne-Sofie Ernstrøm

Indsendt

26/10/2021 21:32

Sagsnummer

HS4198823

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H378

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00