Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, Åby

Høringssvar vedr. Debatoplæg Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57

Debatoplæg vedr. Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57.
Hermed følger vores indsigelser mod ovennævnte projekt:
Vi finder det under al kritik, at man beder borgerne om at indsende høringssvar til et så ufærdigt projekt.
Det fremgår ingen steder, hvad det er bygherrerne vil med det nævnte område - altså ud over at udvikle det (læs: fortætte det).
Er "Gudenåcentralen" f.eks. ikke en del af planen? Det tyder på det ud fra illustrationen; men det nævnes ingen steder!
Lad os nu få svesken på disken :-). Kom venligst med nogle tegninger og visualiseringer, så man som borger kan forholde sig til projektet. Vi ser gerne, at området udvikles; men vi vil gerne vide til hvad!
I modsat fald kan man jo ikke have anden mening om det end, at de allerede eksisterende rammer bestemmer, hvad der må ske i området, f.eks. maksimalt byggehøjde 8,5 m., bebyggelsesprocent på 30 (40 % hvis der bygges rækkehuse).
Såfremt de eksisterende rammer om bebyggelsesprocent overholdes, vil der tilsyneladende også blive plads til fritidsfaciliteter som legeplads og udendørs opholdsarealer. Dermed vil man kunne opfylde Kommuneplanens intentioner om "Byrum før boliger".
Den nyligt vedtagne helhedsplan for Hasle fastsætter opførelse af boliger på maksimalt 2-3 etager inklusive udnyttet tagetage, og med maksimum en etages forskel fra nabobebyggelsen (med mulighed for gradvis optrapning fra 2 til 3 etager). Det samme bør vel også være tilfældet her?
Endvidere har Teknik og Miljø fremhævet: "Illustrationer og tekster om, hvordan man kan forny i boligområderne langs fx Viborgvej er blevet skærpet for at understrege, at vi meget gerne ser, at nybyggeri her kombineres med og tilpasses eksisterende gode bebyggelser, beplantninger eller andre værdifulde karaktertræk" (det kunne f.eks. være Kirkegården). "Ønsket er at byggeri her er helhedspræget med overvejelser om, hvordan et længere gadeforløb kan se ud i stedet for bare at planlægge for en enkelt ejendom eller to i en række." Det samme bør gælde for området Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57.
Vi mener, der er flere hensyn at tage for det nævnte område:
1) Hensynet til Vestre Kirkegård - der bør under ingen omstændigheder bygges højere end de allerede eksisterende bygninger.
2) "Gudenåcentralen" bør så absolut bevares. Der er tale om en bygning af høj kvalitet, der "hører til" i området, og det vil være et voldsomt spild af ressourcer at nedrive bygningen - også set i forhold til CO2. Skal der bygges yderligere her, bør et evt. nyt byggeri tilpasses netop denne bygning.
3) Af hensyn til de trafikale forhold bør området ikke fortættes så voldsomt, som det tilsyneladende er planen. Det er vanskeligt for de mange besøgende at komme ud fra Vestre Kirkegård, og det samme vil blive tilfældet her, og forholdene vil blive forværret betydeligt, såfremt der muligvis etableres Letbane eller BRT-busser på strækningen.
4) En evt. udkørsel til Fenrisvej bør under ingen omstændigheder etableres. Der er tale om en yderst trafikeret skolevej - det ved alle, som bor her i området!
Med venlig hilsen,
Flemming og Bente Bergmann,
Viborgvej 124, Hasle
8210 Aarhus V
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bente Bergmann

Indsendt

02/11/2021 19:45

Sagsnummer

HS6231200

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H378

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00