Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, Åby

NEJ til Aarhus kommune's lokalplansforslag for Viborgvej 47-57

Indlæg til høringen omkring byudvikling af området Viborgvej 47-55,

Undertegnede støtter 100 % op om advokat (L) Kirsten Lykke Therkelsen høringssvar på vegne af ejerforeningen Gudenåcentralen.

Høringssvar, Michael Munch Viborgvej 51, 2,3, 8210 Aarhus V.

Allerførst et par rettelser:
- Denne bydel kaldes 8210 Aarhus V og IKKE Åby eller 8000C som kommunen fejlagtig har indikeret i materialet, sjusk eller bevidst?

Et par spørgsmål:
- Det er med meget stor forundring, at vi igennem aktindsigt og ved at tale med andre kommunale instanser, opdager at alle, inkl. bygherrer på grunden 47-57 og letbaneprojektet etape 2, bliver behandlet som om det allerede er vedtaget. Hvad er det vi i nr. 51 IKKE bliver oplyst om? Jeg tror det er ved at være på tide at få ombudsmanden indover, da dette projekt virker som om, at vi i nr. 51 ikke har været inddraget i oplysningerne om ovennævnte høring.

- Der er absolut ingen information omkring hvad et evt. projekt går ud på, kommunen udtaler telefonisk, der ikke findes et projekt, til trods for at vi har nogle naboer, som er en del af projektet, der besidder ret meget information om et nyt byggeprojekt. Jeg forventer dette er en præliminær høring, og at mindst en anden rigtig høring vil finde sted, når der forlægger et projekt eller der skal vedtages en lokalplan for området?

- Hvorfor hører vi, i boligen Viborgvej 51, som omkredses af dette projekt på 3 sider, først om dette nu? Hvad er det demokratiske i, at man accepterer ønsker til en lokalplan for dele af området og ikke området som en helhed, især når evt. ændringer har så store konsekvenser for alle i området? Hvad skyldes tavsheden? Det er vel ikke private byggeinteresser der styrer kommunens lokalplaner, eller hvad?

- Vi har fået oplyst at dette initiativ er i overensstemmelse med intentionerne for byfornyelse vedtaget i byfornyelsesplanen for Aarhus kommune i 2017. Viborgvej er udpeget til en fortætningsakse, hvad det så end er. Samtidigt forsikrer man, at der ikke vil ske boligbyggeri på Vestre Kirkegaard og i de kolonihaver der ligger bagved. Ligeledes fremhæves det, at man vil synliggøre de grønne områder.
Hvordan ser Aarhus kommune et forslag til at dispensere for allerede bestemte byggebegrænsninger der sikrer Vestre Kirkegaard som grønt område, være i overensstemmelse med Byfornyelsesplanen fra 2017?

- Byfornyelsen fra 2017 skal stadig følge den kommuneplanramme der findes for området og derfor giver en sådan byfornyelsesplan ikke automatisk ret til at gå imod kommuneplanrammens bestemmelser vedrørende byggehøjde og bebyggelsesprocent. Hvad skyldes at kommunen ønsker at diskutere en dispensation for disse regler? Hvorfor ikke bare tænke et projekt ind der følger de allerede eksisterende regler?

Hvorfor kommunen IKKE skal give dispensation til at bebygge området med massivt boligbyggeri:

- Vestre Kirkegaard er et sted til fordybelse og refleksion blandt sørgende og andre der i et bynært grønt område gerne vil have byen lidt på afstand. Dette vil blive kraftigt forstyrret med massivt boligbyggeri. Det giver ingen mening at ødelægge oplevelsen på Vestre Kirkegård, med et larmende byggeprojekt og en efterfølgende generende beboelse med udsigt til mange Soundboxe på kirkegården, hvis der bygges ungdomsboliger.

- Bygningen Gudenåcentralen er en bevaringsværdig bygning, hvilket også indebærer bygningens omgivelser, lad den dog stå som altid uden at blive spoleret af nyt omklamrende byggeri, der går mod allerede vedtagne byggeregler.

- Parkering af de mange biler som det massive byggeri, ikke bare på grunden Viborgvej 47-57, men de planer der er om boligbebyggelse ved Frydenlund butikscenter, kommer til at belaste villavejene i ”pip-kvarteret” og på Fenrisvej. Alle steder der ikke tåler parkering i de mængder der kommer, derfor findes der ingen grund til at overskride bebyggelsesprocenten, da resterende ikke bebyggede arealer skal anvendes til parkeringspladser.

- Aarhus kommune har gentagne gange vist deres mangelende evne til at integrere gammelt byggeri i nyt byggeri – bl.a. Ceres facaden i krydset Viborgvej/Silkeborg som er et landskendt skændselsprojekt, som folk griner af i hele landet, Æggepakkeriet som er et fremragende dårligt eksempel på hvordan man kvæler en bevaringsværdig bygning med omklamrende discount byggeri, og mange andre steder i byen. Gentag ikke dette ved at omklamre Gudenåcentralen og skæmme kirkegården.

- Et kig rundt i byen afslører også kommunens mangel på infrastrukturforståelse, i Aarhus har man jo valgt at få bilerne ud af byen, ved at placere to gigant p-huse (Dokk1 og Navitas) i indre by, så bilerne er tvunget til at køre ind til byen. Ved at lave et massivt almennyttigt boligbyggeri på omtalte grund på Viborgvej, pålægger vi så igen færdslen på Viborgvej, til og fra byen, urimelige forhold. Det er i forvejen ganske umuligt, for de få lejligheder der i dag ligger på adressen at indgå i trafikken på en forsvarlig måde, med indtil flere uheld og en del tæt på episoder.

- Adressen for dette projekt hedder som bekendt, 8210 Aarhus V, og ifølge vores regering skal vi kigge på at blande befolkningsgrupperne, så er det vel udenfor 8210 man skal satse på at bygge almennyttigt boligbyggeri eller ungdomsboliger, derudover er der pt. (November 2021) i Aarhus i omegnen af 1.100 lejelejligheder til rådighed for leje, måske det ville give mening at finde en plan for disse før man bygger nyt?

- Personligt er jeg ramt af det her på livsværdi, helbred og økonomi. Usikkerheden i, at ændre regler man troede allerede var vedtaget (Kommunalplanrammen), pålægger mig og andre borgere en stor usikkerhed om fremtiden og koster os højest sandsynligt anseligt på det økonomiske. Det er for mig blevet ganske tydeligt at kommunen i byfornyelsens navn ødelægger skattebetalende borgeres liv og økonomi. Kære politikere, prøv at tænke jer om før i skrupelløst og diktatorisk bestemmer over folks liv og økonomi. Det her er jo ikke den eneste sag i kommunen hvor Aarhus kommune møder stor modstand pga. af foreslåede ændringer til kommunalplanen.



Mvh.

Michael Munch
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Michael Munch

Indsendt

03/11/2021 16:57

Sagsnummer

HS9393201

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H378

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00