Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, Åby

Høringssvar vedr. debatoplægget til Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57

HØRINGSSVAR VEDR. VIBORGVEJ 47, 49, 53, 55 OG 57

Vi tilslutter os høringssvaret tilsendt af Advokat Kirsten Lykke Therkelsen, i forbindelse med debatoplægget vedr. Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, 8210 Aarhus V.

For det første vil vi gerne pointere at adressen er 8210 Århus V, og ikke Åby eller 8000 C, som bliver beskrevet. Dette er en ærgerlig og useriøs fejl.

For vores vedkommende, som beboer i Gudenaacentralen på 2 etage (Viborgvej 51), vil vi blive dybt berørt af et byggeri på 4 etager. Vi synes det er utroligt ærgerligt hvis man vælger at bygge rundt om Viborgvej 51 da vi mener det vil påvirke området og vores hjem (alle der bor i ejendommen) på en negativ måde. Ikke nok med at ejendommen er bevaringsværdig på niveau 3, så er det rundtom liggende også bevaringsværdig og vi er bange for at bygherre ikke vil tage højde for dette, hvilket vi mener man absolut skal!

Der er mange aspekter der gør at vi bestemt ikke mener at der skal ændres i kommunerammeplanen. Ikke nok med det vil tage vores udsigt, påvirke lysindfaldet i lejlighederne negativt, vores privatliv vil blive mindsket, så har det også et stort økonomisk aspekt. Hvis der bliver bygget hele vejen rundt om vores ejendom vil vi med sikkerhed se en værdinedsættelse på vores lejligheder.

Vi vil heller ikke have særlig stor forståelse for hvis man giver tilladelse til at bygge ejendomme i 4 etager, når der skal bygges omkring 600 ungdomsboliger ved frydenlundcentret og at der i Aarhus C står omkring 1.000 ledige boliger. Dette er meget uforståeligt!

Vi står personligt i en situation hvor vi har købt vores lejlighed i Gudenåcentralen d. 01-10-2021, en uge før at debatoplægget bliver offentliggjort. Vi købte lejligheden fordi at vi havde et ønske om at bo ugeneret fra nabobygninger, og med udsigt til skønne grønne arealer. Men ønsket om at bygge i 4 etager, bliver alt dette taget fra os. Vi ved godt at der er risiko for sådanne planer bliver ændret, men vi ønsker at blive hørt, og vi ønsker at I lytter til os og kommer og ser hvad en 4 etagers bygning har af betydning for os.

Vi tilslutter os derfor advokat Kirsten Lykke Therkelsen´s høringssvar, og ikke mindst hendes invitation til en besigtigelse på og i ejendommen.

Vi ser frem til mødet på Viborgvej 51.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mads Bjerg Damgaard

Indsendt

04/11/2021 20:06

Sagsnummer

HS6930320

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H378

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00