Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, Åby

HØRINGSSVAR VEDR. VIBORGVEJ 47, 49, 53, 55 OG 57

Hvornår går det op for politikerne i Aarhus at borgerne ikke ønsker yderligere fortætning. Lad nu byen brede sig ud ad istedet så der kan laves plads til de mange børnefamilier der ønsker at blive boende i Aarhus, men som ikke ønsker at bo i lejlighed. Lejlighedsbyggerier skal der nok komme rigeligt af andre steder i byen.

Ift. det konkrete høringsforslag, så overser forslaget, at Vestre Kirkegård er et vidunderligt rekreativt område som ikke fortjener 4-etagers bygninger i “baghaven”.

Dernæst vil en ny etagebebyggelse på de nævnte matrikler sandsynligvis medføre, at der kun kan skabes plads til (den iøvrigt fuldstændigt vanvittige plan om) letbanen når/hvis den etableres, ved at ekspropriere ejendomme på den nordlige side af Viborgvej, og derved smadrer man et fint og velbevaret gammelt bykvarter.

Dernæst er området i forvejen hårdt belastet trafikalt, hvilket næppe bliver mindre når planerne for Frydenlund centeret og det gamle Amtssygehus føres ud i livet.

Såfremt der skal bygges på grundene, er det ønskværdigt at der bygges tæt lav bebyggelse som giver plads og luft til den smukke kirkegård, og at det samtidig tænkes ind at der reserveres plads på matriklerne til fremtidig placering af letbanen.

Fint nok at man gerne vil “bygge til almindelige mennesker” i Aarhus. Men det gør man altså ikke ved bare konsekvent at stable 4-6 etager oven på hinanden. Så hvis i gerne vil skabe boliger som “rigtige” mennesker gider bo i, så bland bebyggelsen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jeppe Risum Sørensen

Indsendt

04/11/2021 20:35

Sagsnummer

HS1102854

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H378

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00