Gå til hovedindhold

Høringssvar

Ny Sports- og fritidspolitik 2022-25

Udkast til Sports og Fritidsstrategi

Tak for materialet vedr. udkast til ny Sports - og fritidspolitik i Aarhus.
Vi har udarbejdet dette høringssvar, som vi håber vil blive inddraget i det videre arbejde.

Aarhus er godt på vej til at blive en af Europas førende sejlsportsbyer.
Dette er opnået gennem et stærkt samarbejde mellem sejlklubberne i Aarhus, gode sejlsportsresultater og en visionær strategi fra Aarhus kommune.
Aarhus Sejlklub er en af de centrale spillere i den udvikling.

Presset for at sejle er nærmest ekstremt.
Medlemstallet i Aarhus Sejlklub er øget med 40% over en kort årrække til de nuværende 725 medlemmer.
Vi har i øjeblikket 100 på venteliste til vores sejlerskole og næsten lige så mange til sportsbåde J70, samtidig med at vores ungdomsafdeling vokser.
Dette sammenholdt med de store sejlsportsstævner og events, der bliver afholdt ud fra lystbådehavnen, kræver det fysiske rammer i form af lokaler - men ikke mindst store landarealer.
Vand har vi jo nok af i Aarhusbugten.

- I det daglige kræver vores joller til ungdomsarbejdet plads på land, når de ikke er på vandet.
- Ved større stævner kommer ofte over 100 joller med trailere, biler, trænernes gummibåde osv.
- De store events som f.eks. GP Cup beslaglægger så store landarealer, at vores medlemmer er forvist til at finde midlertidige alternativer.
- I vintermånederne, hvor de større både skal på land, er der også brug for store landarealer.

For at have fysiske rammer, der passer til vores størrelse og ambitioner om at være en moderne sejlklub, arbejder vi på at få et nyt klubhus, som Aarhus kommune har givet tilsagn om at støtte op om.
Vi ser det derfor som helt centralt, at landområderne (bl.a. eventpladsen) ikke på nogen måde reduceres - når de nu ikke kan udbygges.

Med venlig hilsen
Aahus Sejlklub
Ib Tranberg
Formand
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ib Tranberg

Indsendt

19/11/2021 15:31

Sagsnummer

HS1648740

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H389

Kontakt

Sport & Fritid, Aarhus Kommune

Nina Leunbach Wang

nlw@aarhus.dk