Gå til hovedindhold

Høringssvar

Ny Sports- og fritidspolitik 2022-25

Udkast til sports- og fritidsstrategi - outdoorstrategi og facilitetsstrategi

Høringssvar fra Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn (HAL)
Til Aarhus Kommune: Forslag til sports- og fritidspolitik 2022 – 2025:

1. Outdoor strategi:

Seks pilotprojekter:

Side 27: Byliv og vandsport på kanten:

Forslaget til strategi for outdoor strategi under temaet ”Byliv og vandsport på kanten” er alt for uambitiøst, for snævert og dertil ekskluderende for flertallet af beboere i og brugere af bydelen.

Som begrundelse for at styrke fritidslivet i bydelen Aarhus Ø er anført, at sejlsport traditionelt har appelleret til mænd i en bestemt aldersgruppe. Dette argument må støtte sig på en fortidig fordom og er aldeles udokumenteret i teksten. Sejlsport i vore dage er en sportsgren, som på Aarhus Lystbådehavn drives af foreningerne og tiltrækker brugere i alle aldre af begge køn på både bredde- talent- og eliteniveau.

Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn (HAL) kan støtte, at der etableres en vandpark med muligheder for at dyrke vandsport i bred forstand og for alle aldersgrupper og begge køn i og på kanten af bassin 7, En udvidet og full-size kabelbane er en spektakulær, ret elitær og fysisk krævende tilbud til vandsportsudøvere, men vil næppe være et tilbud til brugere i alle aldre og uafhængig af fysisk habilitet. brugertyper

HAL kan støtte en udvikling af mulighederne for at være aktive brugere af de mange maritime sports- og fritidsfaciliteter, der i dag er i og omkring FTL havnen.

Det kan ske gennem en helt nødvendig langtidssikring af plangrundlaget for FTL havnen, som vil gøre det muligt for foreningerne at
• finansiere opgraderede landfaciliteter
• investere i og udvide tilbud til eksisterende og nye brugere og brugertyper
• indgå i et samarbejde med kommunen om at udvikle inkluderende tilbud til unge mennesker af anden etnisk herkomst end dansk, og for hvem vandsport og maritime aktiviteter ikke er et naturligt første valg af sports- og fritidsaktivitet.

2. Facilitetesstrategi:

Brug pladsen klogt:

Side 8: Nytænkning af midtbyplan for idrætsfaciliteter:

FTL havnen er allerede i dag et knudepunkt for en mangfoldighed af maritime aktiviteter, og med sin nu helt centrale placering i midtbyen er det helt oplagt at sikre og investere i tilbud, der appellerer til brede grupper af midtbyens beboere i særdeleshed og byens borgere i almindelighed.

FTL havnen er netop et eksempel på, hvordan et område – mere eller mindre tilfældigt over 100 år – har udviklet sig klogt, og hvor de mange forskellige brugertyper har indrettet sig efter hinanden både til vand og til lands.

Mangfoldigheden af brugere i FTL havnen er nu et markant og højt værdsat særkende for byen, som kan og skal styrkes gennem en sam- og helhedstænkt strategi for byudviklingen og sports- og fritidspolitikken i midtbyen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn

Indsendt

21/11/2021 14:41

Sagsnummer

HS8666660

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H389

Kontakt

Sport & Fritid, Aarhus Kommune

Nina Leunbach Wang

nlw@aarhus.dk