Bedre fordeling af almene boliger
Almene boliger
Kan vejen frem være højde?
Det er i dag svært at få råd til bolig i Aarhus, og der er kamp om de boliger, der er. Mange vil gerne bo tæt på centrum, tæt på grønne områder, tæt på indkøbsmuligheder, tæt på offentlig transport.... Listen er lang ;-)
Kan vejen frem være at bygge i højden?
Nicolinehus er eksempelvis virkelig fedt. Her er der bar i toppen af byggeriet, der er opvarmet pool og sauna til beboerne, god udsigt, indkøbsmuligheder i stueetagen, kunst i kælderen, nærhed til grønne områder m.m.
Men jeg tænker kun, det kan lade sig gøre, fordi der bor mange sammen.
Måske en tilsvarende model kan tænkes for for almene boliger? Byg i højden, byg smukt, og lav nogle skønne fælles faciliteter. Få skabt luft og grønne områder.
Personligt synes jeg, det kan være mindst ligeså fedt at bo på 10. sal og have en fantastisk udsigt til byen, end at bo i et moderne villakvarter, hvor der næsten ikke er nogen have, har langt til offentlig transport, og hvor der bygges så tæt, at vi kigger lige ind i naboens stue, når vi kigger ud af køkkenvinduet.
Men når jeg nu foreslår højere byggerier, så er det også for at undgå at vi skal bygge så tæt. Det er vigtigt for mig, at understrege, at når der bygges højt, så skal der virkelig stilles krav til dem, der bygger. Det skal være bygninger, der er spændende og som vi kan være stolte af! Byggerier af høj kvalitet, der giver værdi for byen, og de mennesker, der bor i bygningen.
Download høringssvar som pdf