Bedre fordeling af almene boliger
Skæring/Egå
Tænk i helheder i Skæring/Egå – og inddrag Fællesrådene og borgerne.
Der er pt. flere høringer og planer, som med fordele kunne samtænkes. Der er debatoplæg om byudvikling omkring Egå Center Øst. Ligeledes er der planer og høring omkring Almene boliger i Århus Kommune – herunder også Skæring/Egå.
Egå Center Øst – en opgradering og modernisering tror jeg mange vil hilse velkommen, da centret i dag fremstår lidt slidt og logistisk problematisk.
Af Plan for almene boliger i Århus Kommune fremgår det af befolkningstallene, at andelen af ældre stiger markant i de næste 30 år. Måske giver det god mening at inkludere et mindre sundhedscenter samt ældrevenlige almene boliger i udviklingen af Egå Center Øst-området?
Der skal være plads til alle indkomstgrupper i Skæring/Egå, og jeg hilser velkommen at der indtænkes almene boliger ind i den overordnede plan for byudvikling. Som beskrevet ovenfor kunne dette måske kædes sammen med udviklingen af Egå Center Øst-området? Og måske kunne området fra Egå Center Øst op mod gymnasium og højskole i Gl. Egå udvikles på samme måde som eksempelvis Skæringparken eller Engholms Allè i Risskov (rækkehuse i 2 etager)? Området kunne måske huse både en blanding af almene boliger og ejerboliger, men igen er det vigtigt at bebyggelsen max. er 2-3 etager for at tilgodese områdets karakter.
Af ”Supplerende notat vedr. sag ”Plan for bedre fordeling af almene boliger i hele Aarhus Kommune” efter møde i Teknisk Udvalg 6. oktober 2021” fremgår det, at der allerede i skoleåret 2030/2031 vil være kapacitetsproblemer på både Skæring Skole og Sølystskolen, så der er nogle vigtige overvejelser omkring det mix af beboere, man ønsker at placere i området.
Download høringssvar som pdf