Gå til hovedindhold

Høringssvar

Projektet har stor betydning for nærområdet - 6 etager dur ikke

Hermed indgives høringssvar fra bestyrelsen for Bredkærparkens Grundejerforening. Grundejerforeningen består af 89 husstande på Bredkær Grønnevej, Bredkær Tværvej, Bredkær Parkvej og Strandbakkevej i Egå.

Høringssvaret fokuserer på den fremlagte plan, men vil også gerne adressere de lokale forhold, som også har en betydning for planens realisme. Høringssvaret et bygget op om de punkter, kommunen ønsker adresseret.

1. Hvilke potentialer og udfordringer du ser i området?
Området er på nuværende tidspunkt domineret af et-plans huse, og et 6 etagers byggeri, vil i høj grad skæmme området, og vil kunne ses som et dominerende kendetegn i mange kilometers omkreds. Den fremlagte plan tolkes i høj grad, som et forsøg på at tækkes den private projektudvikler, og skabe incitament for at bygge. Forslaget vil naturligt være dimensioneret, så det går helt til grænsen for antallet af opførte kvadratmeter, og tager på ingen måde hensyn til de boliger, og de mennesker, som allerede bor i området. Alle er enige om at det er godt med en renovering og gentænkning af centeret, men den nuværende plan med 6 etager og tilhørende p-hus giver mindelser om forfejlede projekter i f.eks. Ørestaden i København.
Området er præget af en i forvejen kaotisk trafikal situation rundt om Sølystskolen, hvor infrastrukturen er dimensioneret efter de forhold der var da skolen blev bygget. Områdets børn færdes til og fra skole i tæt trafik, og både den eksisterende trafik omkring Rema 1000 og butikkerne på Gåseagervej betyder, at en yderligere fortætning virker uigennemtænkt. Man bliver som beboer i området oprigtigt bekymret for, hvad kommunens hensigt reelt er i denne sammenhæng.
Et yderligere aspekt er støjskærmning. Man har i sin tid ikke ført støjhegn fra Mejlbyvej, og op til og med slutningen på Gåseagervej. Det nuværende projekt, som vil trække mere trafik til området, har en helt klar slagside i forhold til støjskærmning, og projektet bør, uanset antallet af etager ledsages af en basal støjskærmning af området ud imod Grenåvej. Projektet står på den måde i skærende kontrast til de ønsker og ambitioner kommunen fremlægger i støjhandlingsplanen. Her i antager man en jævn støjbelastning hele vejen op ad Grenåvej. I den antagelse har man helt oplagt ikke taget højde for den manglende støjskærmning på den nævnte strækning.
Man bør holde antallet af etager på 3-4 etager, som også er den højde de fleste høje huse har i f.eks. Risskov. Vi er bevidste om at antallet af etager har en betydning for, om det er rentabelt at sætte elevator ind i bygningen, men anfører, at ikke bør være udviklerens profit der er det primære fokuspunkt.

2. Hvordan bæredygtighed kan indtænkes i området?
Helt lavpraktisk er en indledende kommentar vel, at bæredygtighed på ingen måde indtænkes i projektet, som det ser ud. Kommunen kunne med fordel selv overveje og definere, hvad bæredygtig byfortætning betyder, og ikke overlade dette til de lokale projektudviklere.
Vi anerkender, at flere mennesker i færre huse er mere bæredygtigt set i forhold til fx co2 udledning, og at man på den måde, lidt forsimplet kan se 6 etager som bæredygtigt. Vi stiller os dog tvivlende over for, om denne antagelse holder i dette tilfælde, og man kan frygte, at et stort byggeri reelt set ikke skaber et bæredygtigt levested, som folk har lyst til at bo i længe. Vi ser en reel risiko for at man laver en blok med hyppig til og fraflytning, hvor det hurtige og billige byggeri har forrang for det at skabe et område som folk vil blive boende i. Pt. er der skabt et område, som folk bor i i mere end 40 år. Det er mere bæredygtigt end det at stuve mange mennesker sammen på lidt plads, som de ikke vil blive boende i særligt længe.
Man bør desuden overveje at bruge den p-plads, som i projektet er planlagt som p-hus, til grønt område i stedet, hvor de børn der færdes i området, kan få en tryg og god tur til den lokale skole og det lokale gymnasium. Flere p-pladser og øget adgang giver mere trafik, og dette er meget bekymrende for borgerne i området.

3. Hvordan fællesskaber og byrumskvaliteter kan indtænkes i området?
Som borgere i området virker de opsatte spørgsmål en anelse mærkelige, og vi forstår som udgangspunkt godt den generelle frustration, der er over kommunens indragelsesprocesser i sådanne sager. Det er vel kommunens og udviklerens opgave at tænke det ind. På nuværende tidspunkt har kommunen bedt udvikleren om at lave et udkast til det projekt, som vil generere mest profit for udvikleren selv, og der er i det fremsatte forslag ikke tænkt fællesskab og gode byrum ind. Projektet vil lægge yderligere pres på skolen og det omkringliggende område, og vil skabe et tryk på de trafikale forhold som ikke synes holdbart.
Byrumskvalitet kunne f.eks. skabes, hvis man tænker projektet ned i skala, med 3-4 etager, og anvendte p-pladsen foran Rema 1000 til et fællesareal, som ville skabe gode rammer for livet rundt om skolen. Det ville desuden styrke bindingen mellem Egå og Gammel Egå. Dette ville kræve støjskærming, men ville, set fra vores perspektiv være det rigtige at gøre. Man kunne her skabe et byrum, hvor børn og voksne kunne færdes, og der kunne opføres aktiviteter og fællesrum, som ville styrke området og styrke den tiltrækningskraft centeret vil have på de omkringliggende områder. P-huset er således en afledt effekt af, at man ønsker at bygge mange lejligheder, som der kan tjenes penge på at sælge. Et p- hus har så vidt vi ved aldrig tilført noget godt til et boligområde, kun til f.eks. indkøbscentre.

4. Hvordan vi skaber en god sammenhæng med naboområderne?
Indledningsvist kan man som borger i området sige, at den nuværende plan ikke styrker sammenhængen med naboområderne, men i stedet skaber en barriere. Man kan måske sige, at folk vil komme til et nyt center, og få en god oplevelse. Det er også en god ide, men ikke i den nuværende skala. Man bør se det her som mulighed for at skabe et center med færre etager, og med fokus på at lave et byrum, som kan bruges af mange, og ikke et stort indkøbscenter, med en stor mængde tilhørende lejligheder.
Man skal som kommune huske, at skolen og gymnasiet er et omdrejningspunkt for området, og at sikker færdsel omkring områdets institutioner, og børnenes muligheder for at færdes trygt i området, bør have forrang for yderligere trængsel og kommerciel udvikling af, hvad der er og skal fortsætte med at være et beboelseskvarter.

5. Er der øvrige forhold, som du mener er af afgørende betydning for den kommende planlægning?
Her bliver vi nødt til at sige ordentlig inddragelse. Som i mange andre lignende processer oplever vi, at dette må betragtes som en skinproces. Meget få borgere opdager denne høringsportal, og der er meget få, der er klar over, at projektet overhovedet er planlagt. Måske nogle af de mange ressourcer der er lagt i at lave hjemmesiden kunne bruges bedre ved rent faktisk at spørge borgerne, og lave høringer inden projektet bliver projekteret. Det har man gjort for de nærliggende boliger, men slet ikke for det samlede område. Uden at vi som forening skal forfalde til politiske analyser, så kan man i hvert fald konstatere, at borgerne i Egå ikke er enige i den strategi kommunen har anlagt, og at vi ikke føler os ordentligt oplyst. Hvis man skal tro på andre historier fra Aarhus, så virker det ikke som en opfattelse vi står alene med.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Gitte Munk

Indsendt

23/11/2021 08:09

Sagsnummer

HS1960146

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skæring - Egå
Hørings-id

H393

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00