Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Egå Center Øst

Udvikling af Center Øst området

Det er fantastisk at Center Øst skal udvikles. Dette projekt kan dog ikke betragtes som selvstændigt og bør under alle omstændigheder kombineres med en indsats fra kommunen for at forbedre området. Hvis det gøres rigtigt, kan det have en stor positiv effekt på livet i området.

- Trafik: Dette projekt er en unik mulighed for at angribe den dårlige trafiksikkerhed og -komfort og gøre Egå centrum til et område, der prioriterer cykling og fodgængere og bekæmper hastighedsovertrædelser, så vores børn kan komme sikkert i skole og daginstitution.
- Fælleskab: Området kan blive mere behageligt ved at bringe noget grønt tilbage og skabe passende plads til ’småbyservicer’, som vi mangler i Egå, såsom små butikker, bager og restauranter, så det bliver et område, hvor mennesker mødes. Apoteket skal blive.
- Karakter: De nye bygninger skal passe ind i Egås karakter med sine lave rækkehuse og parcelhuse. En stor boligblok på 6 etager er sindssyg i dette område og ville på ingen måde bidrage til den småbystemning i området.
- Børnehave/dagpleje : Der er mangel på børnehave- og dagplejepladser i Egå, som kun må forventes at stige over de kommende år. Ombygningen af Egå center er en mulighed for at bygge en ny daginstitution, der lever op til nutidens standarder. Måske kan området byttes ud med den nuværende placering af Børnenes Have, der er blevet for lille, har meget dårlig trafiksikkerhed og mangler parkeringsplads. På den nuværende placering af Børnenes Have kunne der så udvikles nye boliger.

Vedhæftet er en skitse der viser hvordan den trafikale infrastruktur i området kunne forbedres - blot som inspiration og forhåbentlig som input til gode diskussioner. Inkluder venligst skolen og forældre i disse diskussioner, da børnenes sikkerhed er på spil.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Inge Kateman

Indsendt

30/11/2021 22:06

Sagsnummer

HS5500286

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skæring - Egå
Hørings-id

H393

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00