Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Område syd for Genvejen og vest for Lemmingvej i Hasselager

Område syd for Genvejen og vest for Lemmingvej

Høringssvar vedr. ”Område syd for Genvejen og vest for Lemmingvej i Hasselager”.
På vegne af Lemming Borgerforening ønsker vi hermed at give et høringssvar, jf. overskriften.
Først og fremmest finder vi, det er meget relevant at justere rammerne, som I nævner, da beskyttelse af drikkevandsboringen må have højeste prioritet.

Vi har i Lemming dannet en Borgerforening for at stå sammen om bekæmpelse af støj fra motorvej og Genvejen, samt at minimere trafikken igennem Lemming.
Vi har i byen valgt at bo her, da vi ønskede et attraktivt sted i landlige omgivelser, og oplever nu, at når borgere af forskellige grunde ikke længere kan eller vil bo her, er det meget svært at sælge huse i byen, grundet den megen trafik, samt støj.
Med forslaget om mere bymæssig bebyggelse så tæt på, forudser vi yderligere trafikbelastning gennem byen.
Da det ser ud til at der er tænkt en del flere boliger ind i lokalplanen for området mellem Lemmingvej og jernbanen jf. 220312BO, vil vi hermed appellere til, at I medtænker grundigt, hvordan vores trafikale udfordringer holdes nede på et minimum.
Vedr. stiforbindelser: Vi er i Lemming ikke i forbindelse med noget stisystem – men drømmen er at blive det. Der har tidligere været tale om en cykelsti fra Tranbjerg, via Kolt-Hasselager til Lemming og Brabrand. Da Genvejen kom og skar den gamle Fuglekærvej over, mistede borgere i hele området en meget rekreativ mulighed for en gå-/løbe-/cykelrute, som ikke var en ”ud-og-samme-vej-hjem”-mulighed. Så vi foreslår, at det tænkes ind i den nye plan.

Den vigtigste grund til at vi sender et høringssvar er, at vi appellerer til, at I til stadighed tilstræber og tilgodeser Lemming, som den attraktive LANDSBY den har været og stadig ønsker at være.
Den 02. december, 2021 - på vegne af Lemming Borgerforening – de venligste hilsner fra Kirsten Olesen og Karen Jøker Jørgensen, bestyrelsesrepræsentant.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Karen Jøker Jørgensen

Indsendt

02/12/2021 15:58

Sagsnummer

HS7297231

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hasselager - Kolt
Hørings-id

H395

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00