Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Udvidelse af havnen
Havnen bør ikke udvides yderligere af flere årsager.
1. Biodiversiteten: Udvidelsen vil naturligvis hæmme biodiversiteten i vandet. Det kunne ses allerede ved tidligere udvidelser, at livet i vandet bliver mindre.
2. Udsigten over bugten: noget af det smukkeste ved Aarhus, og noget jeg som Højbjerg-dreng altid har elsket, har været at gå den smukke tur fra Ballehage mod Tangkrogen. Turen er desværre blevet grimmere med udvidelserne der allerede er sket.
3. Aarhus skal ikke være en endnu større industri-by: Aarhus er en smuk by som den er. Mere industri vil naturligvis være til last for borgerne i form af mere trafik, flere lastbiler og mere larm.
Desuden er der virksomheder på havnen som intet har med havnevirksomhed at gøre. Måske skulle man starte der? I sidste ende handler det om penge, og det er klart at det også skal have noget at sige. Jeg synes dog i dette tilfælde at bevarelsen af byen og kysten som den er, er mere værd end penge.
Download høringssvar som pdf