Vi skylder både Aarhus og især naturen at gentænke hele havneområdet. Så jeg forstår ikke, hvorfor Aarhus Kommune som ejer af arealerne, i stedet for bare at acceptere havnens krav om større arealer, siger: Vi skal først drøfte, hvad vi vil med Aarhus Havn og tage en dialog med borgere og virksomheder om dette. I stedet for bare med hovedet under armen at ødelægge et kæmpe område af bugten. Bare fordi Aarhus Havn vil have mere af det samme. Og så lige der hvor by møder hav og skov – det smukkeste sted i Aarhus.

Som sejler begriber jeg ikke denne udvidelse. Udvidelsen ligger præcis der hvor Marselisborg Sejlklub hver onsdag holder kapsejlads og hvor vores junior sejlere træner to gange om ugen. Nu må vi så lægge kapsejladsbanen så vi skal sejle en halv time inden vi kommer til en ny bane. Det kommer til at stoppe kapsejlads i Marselisborg. Tusindvis af sejlere besøger Aarhus og nyder den smukke indsejling mod Marselisborg. Nu skal de sluses ind forbi de store havnearealer med kastevinde og i hele anlægsfasen bliver der en stor trafik af skibe, der skal dumpe sediment. Slut med sejlermiljøet. Det var ellers en sport der hylder klimaet. Tak for det Aarhus Kommune.

Sagen blev behandlet af byrådet den 2/12/21 som punkt 32 på et byrådsmøde med 57 punkter. Det tog under 29 minutter, så var det sendt videre. Til høring. Godkendt af byrådet. Under 29 minutter. Næste punkt...

Vi lever i foranderlige tider. Internettet har ændret vores måde at arbejde på ganske radikalt. Nye virksomhedstyper opstår, andre forgår. Nye jobtyper kommer og andre forgår. Corona-epidemien har fået mange virksomheder – især i udlandet – til helt at gentænke, hvordan vi skal arbejde. Tidszoner bliver vigtigere end lokationer. Hvorfor skal vi have kontorer, hvorfor ikke arbejde hjemmefra og så mødes på andre måder? Vi kan arbejde i små klynger. Innovere sammen og hver for sig. Som det giver mening. Mange er bekymrede for klimaet og tænker meget over at spise, så klimaet skånes, tænker over de rejseformer, der anvendes etc. En foranderlig tid.

Så derfor er spørgsmålet: hvorfor ønsker Aarhus Havn bare mere af det samme? Fordi det virker lige i øjeblikket? Havnen giver ikke underbyggede svar i behovsanalysen. Vi må som borgere ikke få indsigt. Det er fortroligt for borgerne. Borgerne, som ejer havnen. Behovsanalysen er mest en samling forhåbninger på at tingene udvikler sig, som de plejer. Eller nok mest, som man håber. Best case scenario. Men plejer er død. Død og begravet. Vores gamle industriområder er blevet til lager – produktionen er væk. Noget nyt kommer i stedet. Industrisamfundet er blevet digitalt, automatiseret, outsourcet.

Så vi må gentænke, hvad vi som borgere og virksomheder ønsker af vores by. Hvordan får vi som by det optimale ud af de arealer vi råder over. Er havnen fremtiden eller fortiden?
Det bør vi som borgere og især politikere spørge os selv om – inden vi fejldisponerer 180 ha havareal. Inden der fyldes 105 ha op med lettere forurenet jord, og inden der skrabes bund op fra 75 ha bugt og dumper det andre steder i bugten. Klapper, spilder, graver. Inden vi beder marsvin, sæler og andet dyreliv finde nye habitater. De må tage til Samsø, de er så grønne der – så længe vinden ikke blæser fra nord.

Vi skal finde den rigtige løsning, og det er ikke havnens alt-eller-intet-retorik vi skal rette os efter. Vi skal snakke om tingene, og havnen har en stemme. Der er 355.447 borgere i byen, der også har en stemme. Der er 10.000 arbejdspladser på spil, siger de. Havnen. Politikerne. Politikerne, der kun har læst den korte version. Der var jo 55 andre punkter på byrådsmødet den dag. Et oplæg, der er en hul udokumenteret påstand. Havnen har i materialet ikke lige fået regnet på, hvad der sker, hvis vi ikke gør noget. Virksomhederne flytter til Hamborg, truer de. Og hvad så? Måske kommer der nogle nye i stedet siger havnens projektleder pludselig. Danmarks Statistik registrerer fragten ind og ud af Aarhus Havn. Den er faldet siden 2007 – faktisk er fragten 27% mindre i 2020 end den var i 2007. Så hvor er behovet?

Så hvad vil jeg med arealerne? Jeg tror at man som land og by skal gentænke havnene. Man skal ikke tænke, som vi har tænkt de sidste 200 år eller måske nærmere 1000 år. Vi skal ikke ud og plyndre og voldtage. Altså naturen... Vi er blevet mere raffinerede. Vi gentænker.

Havnen er ikke noget uden byen, men byen kan sagtens være noget uden havnen. 1.000 arbejdspladser er ikke meget i Aarhus. Der kom 11.035 flere lønmodtagerarbejdspladser til det seneste år – i Aarhus Kommune alene. 11.035 på et år. Havnen vil skabe 800 ekstra på 20 år. Ikke et argument for opfyldning. Følgearbejdspladser? 10.000 følgearbejdspladser i Danmark forsvinder nok ikke, hvis Aarhus Havn forsvinder. De finder andre veje. Det syntes jeg også Aarhus skulle gøre.

Vi er den danske storby med den smukkeste placering. Vi har bugten, strande og skov. Vi har bakker, dale, enge og åer. Der har været beboelse her siden stenalderen af en årsag. Det er et smukt sted. “Hvor by møder bugten” hedder det på plakaten. Det skal vi holde fast ved. Både for os der bor i byen, og for at vores virksomheder kan tiltrække de bedste hjerner. Til at bo og innovere. Til at skabe arbejdspladser. Hvis de vil have havn at kigge på, vælger de nok alligevel Hamborg eller Rotterdam. Der er lavere skat og masser af havn. Dem om det.

Vend det hele på hovedet
Hvorfor ikke vende det hele på hovedet? Lad os afvikle havnen over de næste 20 år. Der kommer jo nok alligevel en bro mere – så lukker Molslinien. Mere plads. Nye tider. Der kommer el-biler, jernbanerne bliver elektricificeret. Hamborg, Esbjerg, Fredericia og Aalborg har styr på det med havne. De genererer også langt flere nationale arbejdspladser end Aarhus, siger CRT-rapporten. Dem om det. Lidt endnu. Vi skal noget andet her i byen.
Fremtiden skifter hurtigere end på noget andet tidspunkt i historien. Vi ser virksomheder, der konstant skal tilpasse sig. Innovere. Differentiere. Hele tiden være på forkant. Det får vi kun, hvis vi kan tiltrække og fastholde de bedste mennesker. Ikke kraner. Ikke skibe. Ikke tanke. Mennesker. Danmarks eneste råstof.

Aarhus skal være det bedste, det mest cool, det smukkeste sted at arbejde. At bo. At leve. Hvor børn skal vokse op. Arbejde, fritid, famile, venner. Det hele smelter sammen.
Det er den fremtid, vi skal håndtere, og her er de arealer, som Aarhus Havn optager, en mulig vej. Måske vejen.

Her kan vi vise verden fremtidens by. Fremtidens måde at leve og arbejde. Hvor startups kan bo side om side med innovationsafdelinger for globale virksomheder, laboratorier. Små innovative virksomheder. Hvor man kan bo med familien, hænge ud med vennerne og skabe nye måder at drive virksomheder. Man kan tiltrække kompetance fra hele verden, fordi man har den smukkeste og mest famillevenlige by. Det fedeste sted at arbejde, forske, skabe, innovere.

En romantisk virkelighedsfjern vision? Måske, men en vision der passer langt bedre i den virkelighed, jeg vil se, end siloer, fryseanlæg, tanke og kraner. Jordbehandlingsanlæg? – og så på havnen lige ud til vandet og skoven. Hvad tænker de på?

Beklager, men vi skylder Aarhus, at havnen gentænkes! Et forslag må ikke ødelægge mere natur, end vi allerede har ødelagt. I hvert fald ikke uden at vi tænker os grundigt om. Der skal være en god business case, som ikke bare måles i kr, tons og m3. En case for fremtiden, der måles i livskvalitet, innovation, klimapåvirkning og natur.

Så hvad er alternativet?
Planerne for VVM, lokalplan og havneudvidelse skal gentænkes. “Rethink Aarhus” var byrådets besked, da der var kulturår. De fremlagte planer er uden visioner, uden alternativer. Bare mere af det samme. Sådan kommer man ikke videre – bare spørg Kodak, Blackberry, Nokia og tusinder andre, der ikke så fremtiden overhale. Derfor er Mærsk ved at blive en IT-virksomhed. Olie er solgt fra, container-produktionen er solgt fra – rettidig omhu? Ikke mere af det samme. Nu satses der på nye områder. Rettidig omhu. Nostalgi er godt, men når det kræver vi ødelægger endnu mere natur, så duer det ikke.

Vi skal finde en ny fælles fremtid. Måske bliver der plads til havnen også om 20 år. Måske ikke. Gentænk Aarhus. Gør noget andet eller gør ingenting. Bare ikke dette. Det er ikke gennemtænkt. Måske er der slet ikke tænkt. Kom igen.