De sidste år har vi hørt byrådet tale om, at Aarhus by skal fortættes og det skal bo flere mennesker på de samme kvadratmeter. Hvis mennesker skal bo tættere for at skabe en bæredygtig by, skaber det meget dårlig genklan, når havne udvidelsen ønskes udvidet uden en egentligt øvelse, hvor man omstrukturerer havnearealet således at det udnyttes optimalt.
Konsekvensen af ikke at lave analysen af en effektiv udnyttelse af havnen, er at skade havmiljø og de landskabelige værdier i Aarhus Bugten.
Dernæst bør det ske en virkelig vurdering af, hvad der er nødvendige havnerelaterede virksomheder. Der ses virksomheder på havnen, som ikke burde være på selve Aarhus Havn.

Container trafik er kommet for at blive mange år endnu, men spørgsmålet er udviklingen i trafik mængde, som der sikker vil være rigtig mange meninger om. Dog tæller bæredygtighed rigtigt meget, og spørgsmål er om fremtiden forbruger vil efterspørge forbrugsvarer med lang transport. Altså hvordan spiller bæredygtighed ind i forbrugerens ønsker.
En anden usikkerhed som vil ændre sig er behovet for forsyningssikkerhed. Corona krisen har vist, at de europæiske virksomheder ikke har taget forsyningssikkerhed alvorligt, med store tab for virksomheder. Derfor er transport fremskrivninger virkelig vanskelig.
Samtidig hjemtager europa nu produktion fra østen, da robotter kan skabe produkterne lige så billigt som i østen og med den fordel, at der er mere styr på produktionen og kvaliteten.

En stor havn har allerede i dag, store støjgener for byen. Det virker som om der ikke er sat rammer fra kommunens side til støjforureningen fra havnen. Men en bykerne tæt på havnen som har mange tusinder mennesker, betyder støjgener, lysgener og røggener. Der bør stilles strammere rammer, ved en godkendelse af en ændret havn.
Aarhus havn har ikke som andre havne specialiseret sig i bestemte tyder af havne drift. For ikke at ødelægger havmiljø yderligere med denne udvidelse, kunne man spørge om Bunkgods og Tank farme bør høre til på Aarhus Havn. Ville de miljø mæssige konsekvenser ikke være langt mindre ved at flytte disse dele til f.eks. Grenaa havn. Ville Aarhus turist erhverv ikke vinde langt mere og skabe flere arbejdspladser, ved at bevare vores natur og udnytte havnen effektivt og til de havne formål som giver størst mening. Og det er vel container trafikken.

Spørgsmål:
1. Hvilken indsigt har kommunen i en effektiv udnyttelse af havnearealet?
2. Vil kommunen skabe rammer som sikre en effektiv udnyttelse af havnen og efterspørger planer som alternativ til udvidelsen ud i søterritorium? Målet skal være den mest bæredygtige og effektive havn.
3. Kan kommunen få andre til at vurdere trafikmængder og dermed behov for havneareal de næste 30 år?
4. Vil Aarhus kommune stille og gå i en offentlighøring omkring krav til støj, røg, lugt og lysgener, da havnen placering er meget tæt på en fortættet by?
5. Hvilken miljø gener vil den yderligere lastbil trafik få for Aarhus C og hvad vil kommunen gøre for at begrænse generne?
6. Hvis Bunkgods og Tankfarme flyttes ud af havnens forslag til f.eks. Grenaa havn, hvad ville borgerne i Aarhus da spare i miljø gener, ved anlæggelse af havnen, ved ødelæggelse af havmiljø og strande med frisk havvand?

Alternativ forslag:
1. At Aarhus havn afgiver Bunkgods og Tankfarme til anden østjysk havn og skaber plads til den fortsatte udvidelse af container havnen inden for den nuværende havn.
2. At havnearealet sammensætning og effektivitet undersøges, således at havne udnytter effektivt arealet som sikre en fortætning og dermed en mere bæredygtig løsning.
3. At kommunen strammer op på reglerne for havnerelateret virksomhed, således at virksomheder som anvender arealet betaler en pris, svarende til hvad det koster at anvende hav areal. Altså forureneren betaler den korrekte leje for arealer som tidligere har været hav. Målet er at sikre, at kun relevante havnevirksomhed benytter områderne.