Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Høringssvar mod havneudvidelse
Stop havneudvidelsen og bevar havnemiljø og de naturlige, rekreative områder!
Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn er et stort og unødvendigt indgreb i bugten. Det er vigtigt for Aarhus og aarhusianerne at vi ikke ødelægger bugten på baggrund af en havneudvidelse, der ikke er nødvendig og i den grad forurener vandet med giftstoffer, som vil spredes i hele bugten fra syd for Aarhus og ud omkring Hjelm - så vi kommer til at svømme rundt i giftigt vand og al liv i bugten dør og forsvinder … DET KAN IKKE PASSE ………..
Havnemiljøet:
Udvidelsen er en katastrofe for hav- og havnemiljøet. Det samme gælder klapning ved Hjelm Dyb og Fløjstrup Skov. Det får uoprettelige følger for dyrelivet.
– Hvordan kan kommunen, som har en grøn vision, stå på mål for de miljø- og klimamæssige konsekvenser?
Bugten har uvurderlige blå og grønne åndehuller.
Bugten er i sin nuværende form et værdifuldt rekreativt område og et stort aktiv for aarhusianerne. Lystfiskere, sejlere, havkajakker, løbere … Byggeret får indflydelse på Tangkrogen, der sander til og kystlinjen flyttes 400 m mod syd. Det vil ødelægge miljøet for bådelaug, fiskere, badegæster og alle de bløde sejlere. Det kan ikke være rimeligt at en havneudvidelse skal ødelægge et af de smukkeste steder i Aarhus. Det vil ændre Aarhus for altid.
Hvor reelt er havnens behov, når der ikke er forfulgt alternative løsninger
I det fremsatte materiale arbejder man kun med scenarier for en udvidelse. Det bør være et krav – inden man ødelægger Aarhusbugten for altid – at man søger løsningsmodeller der ikke kræver en udvidelse ud i bugten.
– Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger -fx at samarbejde med andre havne, så man ikke skal bruge så meget plads?
– Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?
– hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed?
Med venlig hilsen Bente Gadegaard Frandsen. Hjelmensgade 24. Aarhus C
Download høringssvar som pdf