Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Udvidelse af Aarhus Havn

1. Hvis større efterspørgsel af havneareal? hvorfor skal placeringen være i Århus og ikke f.eks. i Grenå hvor adgang fra Kattegat er mere hensigtsmæssigt i forhold til den ellers ekstra megen skibstrafik der skal runde Helgenæs og ind i Århus bugten.
Måske bedre at samarbejde end skrabe til sig på bekostning af befolkning, havmiljø og natur.
2. Havnen er beregnet til havnerelaterede virksomheder. I dag er der mange virksomheder der ikke er havnerelaterede. Disse virksomheder kunne placeres andre steder og havnen kunne udvikle og udnytte eksisterende områder til havnedrift.
3. Hvorfor skal der gøres plads til så stort et nyt havneområde med plads til fossile brændstoffer når fremtiden vil udfase disse.
4. Det ser ikke ud til at togdrift til/fra havnen er tænkt ind i projektet foreløbig på trods af at elektriske tog er mere klimavenlige end lastbiler i tusindvis.
5. Havet er i forvejen under pres, Århus bugten i særdeleshed. Nu accepteres det at havbunden fyldes med slam som fisk og planter ikke kan overleve.
6. Blueline virker som en undskyldning og beskrives som naturområde med plads til fiskeri. Problemet er bare at fiskene ikke kommer til at eksistere.
7. Jeg er ikke imod at Aarhus havn udvikles til en fremtidssikret havn, men Aarhus skal også gerne være en attraktiv by at bo i. Med den nye havneudvidelse får vi en by med forurening, støj, et dødt hav og en natur der gradvist forsvinder.
Selvfølgelig skal vi have arbejdspladser, men vi skal også have en fremtid hvor vores børn og børnebørn kan ånde og leve.
8. Kommunen snakker om klima og grøn omstilling samtidig med at de er ved at lave en hav og klimakatastrofe.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Rita Skriver

Indsendt

28/02/2022 12:38

Sagsnummer

HS8305825

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00