Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Havneudvidelse

Stop havneudvidelsen og bevar marinemiljøet og de naturlige, rekreative områder!

Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn er et stort og unødvendigt indgreb i bugten. Det er vigtigt for Aarhus og aarhusianerne at vi ikke ødelægger bugten på baggrund af en havneudvidelse, der ikke er tænkt ordentlig igennem.

Marinemiljø
Udvidelsen er en katastrofe for marinemiljøet. Det samme gælder klapning ved Hjelm Dyb og Fløjstrup. Det får uoprettelige følger for dyrelivet.
– Hvordan kan kommunen, som har en grøn vision, stå på mål for de miljø- og klimamæssige konsekvenser?

Bugten har uvurderlige blå og grønne åndehuller
Bugten er i sin nuværende form et værdifuldt rekreativt område og et stort aktiv for aarhusianerne. Lystfiskere, sejlere, kajakroere, løbere, de vandrende, badende og alle andre. Byggeret får indflydelse på Tangkrogen, der sander til og kystlinjen flyttes 400 m mod syd. Det vil ødelægge miljøet for bådelaug, fiskere, badegæster og alle de bløde sejlere. Det kan ikke være rimeligt at en havneudvidelse skal ødelægge et af de smukkeste steder i Aarhus. Det vil ændre Aarhus for altid.

Hvor reelt er havnens behov, når der ikke er forfulgt alternative løsninger
I det fremsatte materiale arbejder man kun med scenarier for en udvidelse. Det bør være et krav – inden man ødelægger Aarhusbugten for altid – at man søger løsningsmodeller der ikke kræver en udvidelse ud i bugten.
– Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger -fx at samarbejde med andre havne, så man ikke skal bruge så meget plads?
– Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?
– hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed?

Se på hvad man gør i andre lande
Málaga har Spaniens andenstørste industrihavn, men den har man flyttet til udkanten af byens bugt og brugt den gamle havn til nye, rekreative områder (der er satset stort på turisme).
- Hvorfor kigger Århus Kommune ikke på en alternativ placering til havneudvidelsen?

Med venlig hilsen

Annette Roed Sørensen
Schleppegrellsgade 12, st.
8000 Aarhus C
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Annette Roed Sørensen

Indsendt

28/02/2022 16:20

Sagsnummer

HS7107270

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00