Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
STOP HAVNEUDVIDELSE I AARHUS
Sjældent har jeg oplevet et så unødvendigt og uigennemtænkt forslag, med så utroligt mange hængepartier og ubesvarede spørgsmål og med så katastrofale konsekvenser for Danmarks næststørste by, byliv, beboere, besøgende og flora og fauna. Vi har jo en helt sjælden og vidunderlig kombination af storby og natur i forening, som udvidelsen fuldstændig tromler ned. Og det skriger da til himlen, at man vil lave et projekt med så store konsekvenser for havmiljø og naturområder og med et gigantisk grimt klimaaftryk for så lille et behov, der reelt består mest af gætværk; vi gætter på det behov og vi gætter på, at det giver flere arbejdspladser... Og der findes utrolig mange andre uafdækkede alternativer, der kan løse det såkaldte behov med væsentligt blidere midler, hvis man ser på og gentænker den eksisterende brug af havneområdet, samarbejder med de nærliggende havne og afsætter containerplads tættere ved motorvejen. Umiddelbart må man tænke, at det er en vittighed, at det forslag overhovedet er kommet på bordet. Virkelig? I 2022? Klimakrisen anyone?
Og så er det et stærkt demokratisk problem, at der er sat så mange processer i gang med et så omfattende materiale og med så mange steder at afgive høringssvar på separate dele af projektet med virkelig kort tidsfrist, at det er i den grad er, at tage røven på borgerne og sørge for at en egentlig demokratisk proces er noget nær umulig.
Mvh Siv Frederiksen
Download høringssvar som pdf