Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Aarhus Kommunes planer om udvidelse af Aarhus Havn
Jeg vil gerne udtrykke min modvilje med projektet om at udvide Aarhus Havn og er således IMOD forslaget om udvidelse.
Jeg er bosiddende på Frederikbjerg og én af de helt afgørende positive effekter ved at bo i denne bydel er hele det smukke rekreative område fra Marselisborg Havn og hele vejen ud til Bellehage. Vi er et middelaldrene par, der har valgt at bo netop her pga det som området tilbyder. Vi er storbrugere af ophold ved vandet/stranden, gåture og løbeture langs vandet og skoven (ud til vandet). Vi er med andre ord DEM der benytter naturen og de fantastiske omgivelser den tilbyder, som den tager sig ud i dag. Med gennemførelse af de planer, som foreligger, vil disse eksisterende forhold og for os glæder forsvinde, og det vil forringe forholdene for os, men ikke bare for os. Det vil være en kæmpe forringelse for alle andre, der bliver berørt af disse kæmpe store og indgribende negative forandringer.
Så det er med afsæt i min egen oplevelse af at være borger i Aarhus, og at have valgt netop denne del af byen, som min bopæl. Men det er så sandelig også udfra mange andre, herunder dyreliv og natur i hele området, helt ud til Hjelm, hvor der kommer til at ske så store forandringer for disse eksistensers levebetingelser, at man alene kan undres at man har gjort sig disse tanker.
Derfor ønsker jeg på det kraftigste at markere med modstand og utilfredshed med de forestående planer for udvidelse af Aarhus Havn.
Har man sådanne ambitioner og planer om udvidelse, så må man tænke ud af bassinet og ikke tilrettelægge udvidelsesarbejdet i bassinet, som har så store konsekvenser for så mange mennesker og dyr, og deres respektive levevilkår. En sådan udvidelse på man simpelthen længere ud på landet med! - i bogstaveligste forstand.
Med venlig hilsen
Afdelingsleder
Martin Klausen
Hendrik Pontoppidans gade 2, 3.th.
8000 Aarhus C.
Download høringssvar som pdf