Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Stop havneudvidelsen i Århus
Stop udvidelsen af Århus Havn
Jeg er gennem hele mit liv kommet ved tangkrogen og elsker denne perle ved Århus. Fornemmelsen af at byen kan forsvinde bag én og at naturen er tæt på Århus er den vigtigste grund til at vi bor i Århus og ikke flytter ud til mere natur. Naturen i Århus og den nemme tilgængelighed er faktisk blevet hovedårsagen til at vi bor i Århus. Ikke byen. Vi bruger naturen langt mere end byen. Som familie er det af stor og betydelig værdi at vi kan cykle på vores cykler ned til tangkrogen, nyde udsigten til Mols og føle samhøringhed med Hælgenes, som vi også ofte besøger.
At politikerne i Århus ikke forstår værdien at denne fantastisk smukke åbning ud mod havet ved tangkrogen og Strandvejen er meget trist. Det er den åbning der gør vores by så unik, både for os der bor og lever her og for dem der besøger os. Vi føler os oversete som borgere og at det der gør livet godt her i Århus ikke værdsættes.
Vi er også meget imod alle de miljømæssige konsekvenser udvidelsen har. Det ved I udemærket godt og det harmonerer ikke med de grønne mål kommunen har og som en større by bør have som de vigtigste mål.
Mest af alt føler vi os ligegyldige som borgere i Århus kommune, og at politikerne vil forringe vores daglige liv med fri adgang til en smuk og åben natur er os ufatteligt. Vi vil ikke have mere by og havn i Århus - vi vil have at naturen får mere plads. Den er grunden til vi bor her.
Spørgsmål:
Hvordan vil I arbejde på at beskytte og udvide naturarealerne i Århus kommune?
Forslag: hvorfor inddrager I ikke Grenå havn i stedet? Som har dybt nok vand til de store skibe? Byen kunne også trænge til ekstra arbejdspladser.
Århus er en hyggelig lille by ved havet og det er det vi allesammen elsker den for!
Mvh Johanna Geiger
Download høringssvar som pdf