Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Nej til udvidelse af Aarhus havn, lokalplan nr. 1163
Jeg er imod udvidelsen af Aarhus havn. Som borger, som bruger og som bæredygtigt menneske. Jeg dybt bekymret for de miljømæssige konsekvenser for selve udvidelsen i forhold til havbunden og konsekvenserne for dyrelivet og menneskelige aktiviteter i bugten. I forhold til det trafikale aspekt, er jeg også imod mere tung trafik med larm og forurening. Jeg er også nedslået ved tanken om de æstetiske konsekvenser for byen med forringelse af den smukke udsigt vi ellers har fra Tangkrogen/Ballehage.
Jeg mener denne udvidelse peger i en helt forkert retning i forhold til, at vi skal tænke bæredygtigt. Udvidelsen af havnen tager hensyn til vækst i en økonomisk forståelse, men jeg mener, at politikkerne nu må gå foran og vise, at der også kan tages hensyn til vækst i en humanistisk forståelse. Borgernes glæde ved naturen er også med til at skabe vækst. Naturens vækst og udvikling er giver også værdi.
Derfor er mit spørgsmål - hvordan afvejer Aarhus Kommunes politikere, hvilke konsekvenser - økonomisk og miljømæssigt - der er for Aarhus i forhold til udvidelsen af Aarhus havn?
Jeg opfordrer derudover kraftigt politikkerne til at udnytte den plads, der i forvejen er i Aarhus havn, så vi undgår en udvidelse arealmæssigt - og at der bliver lavet alternative løsninger, hvor man blandt andet kan udnytte, at der er mulighed for togtransport.
Med venligste hilsner Mariane Siem
Download høringssvar som pdf