Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Stærkt imod den planlagte udvidelse af Aarhus havn!

Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn er et katastrofalt og unødvendigt indgreb i Aarhus bugten.

Udvidelsen vil ære katastrofalt for marinemiljøet. Det vil få uoprettelige følger for dyrelivet. Dette er ikke foreneligt med en bæredygtig fremtid.
– Det klinger hult når kommunen påstår at de har en grøn vision, men samtidig kan stå inde for den planlagte havneudvidelse, med de konsekvenser der vil følge for miljø- og klimaet.

Bugten er i sin nuværende form et værdifuldt rekreativt område. Aarhusianernes adgang til hav, med alt der følger: Lystfiskeri, sejlads, havkajak, både sommer- og vinterbadning, er et af byens største aktiver. Det berørte område bliver flittigt brugt året rundt Byggeret får indflydelse på Tangkrogen, der sander til og kystlinjen flyttes 400 m mod syd. Det vil ødelægge miljøet for alle der på nuværende tidspunkt har glæde af den. Det kan ikke være rimeligt at en havneudvidelse skal ødelægge et af de smukkeste steder i Aarhus. Det vil ændre Aarhus for altid.

Hvor reelt er havnens behov, når der ikke er forfulgt alternative løsninger?
I det fremsatte materiale arbejder man kun med scenarier for en udvidelse. Det bør være et krav at søge løsningsmodeller der ikke kræver en udvidelse ud i bugten.
– Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger -fx at samarbejde med andre havne, så man ikke skal bruge så meget plads?
– Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?
– Hvorfor er der ingen analyser, der dokumenterer havnens behov?
- Hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed?

Med venlig hilsen
Emilie Larsen Bro
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Emilie Larsen Bro

Indsendt

01/03/2022 12:13

Sagsnummer

HS7950116

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00