Jeg går ud fra, at Aarhus Havn har ret i, at der er behov for en udvidelse af Aarhus Havn.

Men havnen har ikke ret i, at behovet er så stort, som der lægges op til.

En så stor udvidelse vil samtidig have så mange skadelige og ødelæggende virkninger på havmiljøet og på byens kvaliteter, at det er et stort problem.

Selv om havnen over de seneste 10 har har afgivet ca. 60 ha til byformål, så er det langt opvejet af havneudvidelsen i den nuværende "nye" Østhavn med sine i alt 180 ha.
Det vil havnen nu udvide til cirka det dobbelte. Størrelsen af udvidelsen er der flere vurderinger af, men det svinger fra 140 ha til 180 ha, blandt andet afhængig af, om man medregner det fulde areal inden for en påtænkt ny ydermole.

Havnen har ikke fremlagt en overbevisende argumentation for, at det fremtidige behov er så stort som i forslaget til udvidelsen. Jeg vil pege på følgende:

Der er således allerede i dag en række virksomheder på havnen, der sagtens kunne og burde ligge et andet sted.

Den nuværende tilladelse til at stable containere i flere lag er i dag trods stigende godsmængder ikke udnyttet.

Man peger på mulige behov for arealer til fremtidige nye virksomheder, blandt andet til produktion af ikke-fossil energi - men det begrundes ikke, hvorfor skal en sådan produktion absolut skal finde sted på havnen?

Man peger på stigende konkurrence fra nabohavne i blandt andet Gøteborg og Gdansk, men er det troværdigt? Det fremstår som en ubegrundet påstand.

Man slår på, at havnen har brug for udvidelsen for at undgå, at flere CO2-belastende lastbiler vil komme til at transportere containere til Danmark fra havnen i Hamborg. Hvis havnen virkelig bekymrer sig om en sådan udvikling, er det mærkeligt, at man ikke selv arbejder mere ihærdigt for, at der transporteres flere containere til og fra havnen i Aarhus på elektriske tog, når der faktisk er lagt jernbanespor til havnen.

Det er muligt, at havnens pladsbehov er stigende, men en del af behovet kan formentlig dækkes ved et samspil mellem havnen og en såkaldt dry-port, oplagt ved Transportcentret i Årslev ved E45 og det overordnede jernbanenet.

Hvem siger også, at behovet for godstransport bliver ved med at stige, endda i en ubegrænset stigende kurve, som Aarhus Havns fremskrivninger viser? Klimakrisens dystre og meget alvorlige konsekvenser kan formentlig ikke undgå at påvirke det meget høje materielle og i et større omfang unødvendige forbrug i negativ retning. Ny CO2-neutral teknologi -indenfor transport og produktion kan ikke forventes at klare hele udfordringen. Det er en problemstilling, som havnen slet ikke forholder sig til, selvom den er central for havnene forretning.

Alt taler for mig at se for, at havnen kan bevare sin centrale og vigtige rolle i det maritime hovednet i Europa med en mindre udvidelse kombineret med en optimering af havnens drift.

Forslaget til en udvidelse kan samtidig afveje hensyn til havn og forretning med hensynet til klima, havmiljø, rekreative og visuelle herlighedsværdier og byens DNA langt bedre.

Blandt andet kunne man være gået efter en indrykket ydermole, der altså ikke rækker så langt ud i bugten. En model, der også visuelt har været skitseret. Hvorfor er man ikke gået videre med det? Hvorfor arbejde med en venteplads til skibe inden for molen, når skibe i venteposition sagtens kan ligge uden for? Hvorfor arbejde med et svajebassin inden for molen, når havnen selv tidligere har arbejdet med en skitse til, at det alene findes uden for havneindsejlingen?

Som menig borger kan man frygte, at den ønskede placering af en ny ydermole så langt ude i bugten, kan tjene et skjult ønske om senere at kunne udvide med endnu en havnekaj med et bagland til bygninger og kraner, som der ikke er taget højde for i den nuværende VVM-undersøgelse. Og derfor ikke indgår i høringen. Det er en løsning, der på et tidspunkt i processen hár været skitseret som en mulighed indeholdende en bulk terminal, foderstof samt produktion og kontorer.

Havnen har tjent godt på at modtage jord fra anlægsprojekter i Østjylland til opfyld. Denne markante forretning vil kunne fortsætte mange år frem med en havneudvidelse, og jo større udvidelsen bliver, jo større indtjening. Det bekymrer mig, at denne gevinst kan udgøre et selvstændigt skjult ønske om at maksimere den mulige ramme for en udvidelse af havnen. Og dermed ønsket om en ydermole så langt ude i bugten som muligt.

Men jo større havneudvidelsen bliver, jo mere negativ vil udvidelsen også være for en række miljømæssige og rekreative værdier.

Udsigten til Mols og Skødshoved vil forsvinde eller blive markant forringet på den meget populære og velbesøgte kyststrækning fra Tangkrogen til Ballehage og videre, hvis ydermolen kommer som foreslået.

Der vil ske yderligere aflejring af sand og tang ved Tangkrogen, som derfor vil miste en væsentlig del af sin rekreative værdi. Det er sørgeligt, når man ved, hvor mange der især i de senere år er begyndt at bade fra denne strand.

Samtidig vil stranden ved Kystvejen ved Tangkrogen komme til at ligge længere væk fra byen på grund af aflejringer.

I forbindelse med anlægsarbejdet, blandt andet af en ny ydermole, skal der dumpes/ske klapning af store mængder opgravet havbund/sand/slam, der vil dække omkring 135 ha havbund. Det vil gå hårdt ud over biodiversiteten og havmiljøet og få negative følgevirkninger i en lang årrække. I forvejen er havmiljøet og biodiversiteten udfordret i Aarhus Bugt.

Den omfattende klapning vil samtidig ødelægge store områder med ålegræs og dermed ødelægge planter, der i dag binder store mængder CO2. Det problem forholder havnen sig ikke til i forslaget til havneudvidelse.

Selve havneudvidelsen og det forbundne anlægsarbejde vil gøre det endnu sværere for Aarhus Kommune at indfri målsætningen om en blive CO2-neutral i 2030. Det er tvivlsomt, at ny CO2-gunstig teknologi kan opveje den ekstra belastning, og en plan B med eventuelt at købe sig til ekstra skovrejsning virker ikke realistisk.

Overordnet savner jeg, at havnen havde fremlagt alternativer. Ikke blot på en fysisk havneudvidelse, også på alternative driftsmæssige landvindinger og innovation. Men også forholdt sig mere kritisk, realistisk og åben til sit eget forslag og egne vurderinger. Det påstås blot, at den valgte model/ansøgning er den eneste rentable.

Medlem af Aarhus Byråd, Metin Lindved Aydan (R) har således for nylig fremlagt et markant alternativ, der bygger på i stedet at udvide havnen trinvist mod nord, hvilket tilsyneladende vil være noget mere skånsom for havmiljøet og ikke mindst på de rekreative værdier og for byens DNA. Men det er en mulighed, der tilsyneladende ikke er undersøgt.

Med venlig hilsen
Jørgen B. Hansen
F.G.E. Rostrups Vej 8b
8000 Aarhus C