Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Lokalplan nr. 1163 - nej til udvidelse af Aarhus Havn
Aarhus By er kendetegnet af sine naturværdier - bugten, stranden og skoven. Nærheden til naturen er det, der gør byen særlig attraktiv for turister og tilflyttere. Havet er livgivende og giver energi.
Jeg er bekymret for, at politikerne vil ødelægge vores natur og dermed gøre byen langt mindre attraktiv.
Grundlaget er en miljørapport, som bygger på fremskrivninger, der tilsyneladende ikke tager højde for nye, klimavenlige forbrugsvaner og initiativer. Det er tilsyneladende ikke dokumentation for behovet for udvidelsen af havnen, idet den samlede mængde af gods er faldende.
Alternative og bæredygtige transportformer bør inddrages i alternative beregninger og planer.
Støjgener under byggeriet og dumpning af opsamlet havbund på de fineste naturområder er afledte effekter med store miljømæssige konsekvenser.
Jeg opfordrer politikerne i Aarhus Byråd til at finde alternativer til det fremlagte lokalplanforslag nr. 1163.
Download høringssvar som pdf