Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Udsæt eller stop lokalplan 1163

Udvidelsen af Aarhus havn - lokalplan 1163 - er et voldsomt stort projekt med vidtrækkende konsekvenser for Aarhus og bugten - både økonomisk, infrastrukturelt og miljømæssigt. Strandpromenaden og bugten er et stort aktivt for Aarhus. Det bliver helt urimeligt presset igennem på meget kort tid. Projektet er mangelfuldt og kræver en nærmere bearbejdelse og debat før der skal tages endelig stilling. Derfor opfordres til udsættelse af projektet mindst et halvt år, således at ALLE konsekvenser gennembearbejdes. Lad mig bare nævne nogle få ting som ikke gennemarbejdet:
- Det er ikke for alvor belyst om havnen virkelig har brug for udvidelsen om f.eks. 10 eller 20 år.
- Det er ikke undersøgt om de eksisterende havnearealer (f.eks. oliehavnen) ved en omdefinering kan anvendes. Det vil tale for en mindre miljøbelastning og leve op til byens ønske om 'grøn by'.
- Der er overhovedet ikke redegjort for hvordan sammenfaldet med havneudvidelsen og bygningen af Marselis tunnelen løses. F.eks. skal der vel stadig køres containere til havnen, medens Marselis Boulevard er gravet op. Hvor skal de køre? Og hvad hvis tunnelen ikke bliver lavet, skal Marselis Boulevard så ligge asfalt til dobbelt så mange biler. Altså der mangler en løsning på den trafikal infrastruktur uanset hvad der bliver lavet.
- Den helt urimelige og store inddragelse af bugten indeholder et voldsomt stort bassin. Det begrundes med at skibene skal kunne vendes. Der bør redegøres for om de kan det i dag i de bassiner der er meget mindre. Det inddragede areal ser ud til at skulle anvendes til en fremtidig udvidelse.
- Har der været inddraget fremtidsforskere? Det fremgår ikke, at der er nogen som har tænkt tanker om, om ikke vi på sigt selv kan fremstille en stor del af de produkter vi henter i resten af verden. Det vil helt klart påvirke behovet for mere plads til containere.
- For et par år siden opstod der et behov for en udvidelse området ved Tangkrogen fordi rensningsanlægget manglede plads. Det var ligeledes en voldsom indgriben i bugten men af en eller anden årsag blev det opgivet. Vi skal nu tage stilling til en endnu voldsommere indgriben i bugten og rensningsanlægget er taget væk! Det fremgår dog af materialet det kommer senere som et selvstændigt projekt, men hvorfor ikke spille med åbne kort og tage det med nu? Det havde været mere ærligt.

Selvom vores havnedirektør siger, at de eksisterende kraner er meget fotogene, mener han så at dobbelt så mange, lige i sigtelinjen til Mols, vil være dobbelt godt? Det viser lidt om at vores unikke attraktion med byen ved bugten ingen betydning har.
Oplevelsen af Aarhus og bugten vil lide ubodelig skade af den helt urimelige udvidelse.
Må jeg appellere til vores politiker om at tænke sig godt om og idet mindste udsætte beslutningen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Preben Andreasen

Indsendt

01/03/2022 17:00

Sagsnummer

HS7360297

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00