Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
STOP OG RETHINK HAVNEUDVIDELSEN
STOP OG RETHINK HAVNEUDVIDELSEN.
Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn er et på alle måder gennemgribende og uigenkaldeligt anlægsprojekt som får stor indflydelse på Aarhus og aarhusianerne. Udvidelsen i den nuværende plan, vil ødelægge bugten og vi skylder hinanden at overveje om det er det værd.
Havneudvidelsen fortjener en tilbundsgående undersøgelse af et egentligt behov, de visuelle påvirkninger, klima, bæredygtighed, på land såvel som i havet og ikke mindst de rekreative områder.
Høringen er en demokratisk proces og den er udfordret.
På den ene side sidder Aarhus kommune som offentlig myndighed og på den anden side sidder de som ‘ejere’ af havnen. Det udfordre habiliteten i beslutningsprocessen på grund af en klar iboende interessekonflikt.
Kommunen har et særligt ansvar for at al information er tilgængelig.
Og noget tyder på at vi som borger afholdes fra væsentlige oplysninger da vi ikke kan få fuld indsigt i Cowis rapport.
- alle tal bør være offentlig tilgængelige og rapporter som ligger til grund for en beslutning bør udføres af uvildige instanser.
Ej heller kender ikke det fulde omfang af transport- og trafikkonsekvenser.
- der bør kigges på alternative bæredygtig transport.
Noget tyder på en vildt kaotisk byggeproces og jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved om bæredygtigheden heri
Er miljørapporten det endelige ‘beslutningsgrundlag’ eller er det blot en ‘tilstandsrapport’???
Bugten - mit åndehul!
Bugten er af stor værdi for os som bor i de, efterhånden meget fortættede boligområder i byen.
- Her kan man se langt uden blikket støder på forhindringer, som kraner, siloer og tanke.
- Her findes et unikt miljø, som er helt særligt at have, for en by af Aarhus’
størrelse.
- Her kan man hurtig komme til - sænke skuldrene, brede armene ud drage lettelsens suk og indsnuse den velgørende havduft.
- Her vil jeg sidde på en bænk, her hvor havet slår ind over molen.
Er en havneudvidelse nødvendig?
Kan man forestille sig alternative scenarier, bør man tage dem i betragtning før man ødelægger vort unikke rekreative bugtområde for tid og evighed.
Lad os sammen gentænke disse scenarier, søge andre løsninger, finde måder at imødekomme og optimere presente behov.
Alt sammen uden at lade hånt om klima og miljø, aarhusianernes ve og vel og Aarhus’ ry, rygte og tiltrækningskraft.
Bevar byen ved bugten!
RETHINK!
Med venlig hilsen
Download høringssvar som pdf