Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Lokalplan og demokrati
Selv når en lokalplan ikke findes endnu, er sagen åbenbart allerede afgjort i det århusianske demokrati (se længere nede i mit høringssvar). Vores by og vores natur trues, det blå og det grønne er i fare. Jeg siger nej tak til denne lokalplan, som vil have katastrofale konsekvenser for vores natur. Vi har også en lokalplan på vej for Marselisborgskovenene. Følgende viser, at det åbenbart ikke er politikerne, der bestemmer i Århus men private særinteresser, her AGF A/S:
Projekt Kongelundens planer har endnu ikke udmøntet sig i en lokalplan og kan derfor ikke være vedtaget, hvis Aarhus Kommune stadig er et demokrati.
Sammen med Projekt Kongelundens kommunikationsansvarlige, Lotte Pape, slår AGF igen, på vores Facebookside, Bevar den grønne kile fra Havreballe Skov til Højen (Steffen Olesen, journalist, bankmand og AGF Fodboldformand):
Stop nu jeres evindelige protester. Det hele er jo besluttet - også beliggenheden, Hans Jørgen og Svend. Og Enas bidrag i dag, hvor hun prioriterer frøer over menneskehedens behov og trang til kultur, skriger jo til himlen!
Uanset hvor mange argumenter, I fremfører, selv om mange er velbegrundede, må I dog respektere, at ingen kulturinstitution i Aarhus’ 1000-årige historie har samlet flere tilskuere til sine arrangementer end Aarhus Gymnastikforening af 1880.
AGF A/S modtager - i modsætning til f.eks. Musikhuset, Den Gamle By, Aarhus Teater og Aros - ikke en, eneste krone i offentlig støtte, og der er altså tradition for, at professionel idræt i Danmark afvikles på kommunal ejendom. Det er det, der på moderne dansk hedder “Kommunal markedsføring” og jeg kan så henvise til den
videnskabelige markedsføringundersøgelse, der dokumenterer, at når et tusindtal af danskere bliver spurgt om, hvad det første, de tænker på, når der bliver sagt Aarhus, så lyder svaret “AGF” - det må både Anders Kau, Ena og Marie Nørgaard Laursen nødvendigvis respektere. Så når Sara Slot Petersen springer over en hæk på Aarhus Stadion, så er det også på kommunal jord, hun lander, og det er jo så demokratiet, der har besluttet, at det skal være sådan. Også at hendes efterfølgere fremover skal have samme mulighed!
Så slap nu af. Frøen skal nok overleve i både skovene på Djursland, Silkeborg og på Havreballe Skovvej, skønt der skal bygges nyt.
Download høringssvar som pdf