Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Havneudvidelse

Absolut nej til Havneudvidelse
Da jeg i sin tid kom til Århus som ung studerende var et slogan i folkemunde "Byen ved bugten, som kendes på lugten" og henviste til at kloaker og andet spillevand stort set uden rensning blev ledt direkte ud i vores smukke bugt. Siden er der sket en klar forbedring af udledt spillevand og lugten er væk. Men havmiljøet er fortsat voldsomt truet og de mange lystfiskere fanger færre og færre fisk.
Med det fremlagte forslag til lokalplan for havneudvidelse vil havmiljøet i hele århusbugten blive så forringet at de mange forsøg på igen at skabe liv i bugten, vil vise sig at være forgæves. Med klapning ved Hjelm Dyb og Fløjstrup Strand forringes levestederne for havets planter og dyr, hvilket harmonerer dårligt med Byrådets visioner om at sikre en mangfoldig natur både på land og i vand.
Tangkrogen vil med den påtænkte havneudvidelse sande til og forsvinde som århusianernes bynære badestrand og udsigten over bugten til Mols vil blive erstattet af voldsomt høje industrikraner og havbyggeri.
Jeg er også bekymret for hvad det er for en by vi efteralder til vores børn og børnebørn med havneudvidelsen, hvor endnu flere lastbiler skal passere midt igennem Frederiksbjerg både i anlægsfasen og i driftsfasen. Konsekvenserne for beboerne er mega mere støj, forurening og kaos i det hele taget.
Den påtænkte havneudvidelse modarbejder Byrådets egne planer for CO 2 neutralitet i 2030 og er håbløs gammeldags i en tid som sætter hensynet il miljø og natur højest på dagsordenen.
Borgerne i Århus kommune stemte grønt ved byrådsvalget i november sidste år og forventningen er at det nye byråd lever op til dette mandat. Hvis byrådet endeligt vedtager havneudvidelsen, som det er beskrevet i lokalplan nr. 1163, vil det være et svigt af den grønne dagsorden og et tillidsbrud i forhold til vælgernes stemmeafgivning.
Lad os få nogle alternativer på bordet for hvordan det eksisterende havneareal kan anvendes mere effektivt og rationelt.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

John Ebbestrup Hansen

Indsendt

01/03/2022 23:57

Sagsnummer

HS7009767

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00