Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Nej til tak havneudvidelsen
Nej tak til havneudvidelsen
Jeg er meget imod udvidelsen af Århus havn.
Først og fremmest fordi det er ødelæggende for naturen syd for byen- de rekreative områder ved Tangkroen, Mindeparken, den uendelige bro og endnu længere ud. Her er vi vandt til at komme med vores børn og nyde det fantastiske Århus kan, med smuk natur og udsigt, så tæt ved bykernen. Det er noget vi selv - men også besøgende- finder helt særligt ved Århus, og det vil blive ændret for altid- til noget usammenligneligt ringere og absolut mindre attraktivt - udsigt til havn og måske plumret, stillestående, lugtende vand.
“Sculptures by the industry…?”
Jeg er imod det for klimaets skyld. De enorme CO2 mængder som selve anlæggelsen udleder og derudover alt den lastbilstransport, der vil være i mange år kan umuligt være overensstemmende med Århus som en grøn foregangsby. Vi skal se vores børn og børnebørn i øjnene når de skal vokse op i denne verden, og også projekter her i Danmark- og Århus- tæller.
Jeg er imod det pga alt den trafik projektet vil medføre. På et i forvejen meget belastet vejnet ved/langs havnen er det svært at se, hvordan alt den tunge trafik, som udvidelsen medfører i mange år fremover, ikke vil komme til at skabe trafikalt kaos. Hvilket ikke bliver mindre af at Marselisborg tunnellen skal bygges i samme område, samme periode. Og udover selve trafikkaosset vil den øgede lastbilstrafik også give støjgener og bidrage til luftforurening, som jeg igen meget gerne så mine børn være foruden.
Jeg er imod det for havmiljøets skyld. Jeg frygter, hvordan vandet og livet i bugten påvirkes - både inde i bugten omkring Tangkroen men også sydpå ved Fløjstrup. Det bliver slut med badeliv og vandsport i den inderste del af bugten- synd og skam og hvorfor dog ødelægge det.
Det undrer mig, at der er behov for så stor en udvidelse, når man på nuværende tidspunkt ikke bruger hele havnens areal til havnedrift. Hvorfor kan man ikke arbejde på det i stedet? Hvordan kan man have solgt så meget fra til Århus Ø, og så pludselig få brug for så stor en udvidelse?
Hvorfor bruger man ikke kræfterne/pengene på, at skabe arbejspladser i Århus på anden vis- eks grøn omstilling? Varme hænder?
Har man undersøgt klima- og havmiljø konsekvenser tilstrækkeligt og kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark og den verden vi lever i, virkeligt kan se stort på disse? For pengenes skyld?
Mvh
Maria
Download høringssvar som pdf