Havneudvidelsen bærer vidne om det vækstideal, mange af os er vokset op med. Men vi bygger for de fremtidige generationer. Ikke for os selv.

Den globale miljøkrise burde have lært os at vi ikke kan fortsætte uhindret og uden tanke for konsekvenserne.

Den planlagte udvidelse og de miljømæssige konsekvenser, den indebærer, er irreversibel. Det vi ødelægger, kommer ikke igen.

Den bynære natur og nærheden til hav og skov er en af Aarhus’ værdier. Det betyder noget for os, der bor her, er med til at trække nye aarhusianere til byen, og begejstrer – og forundrer – turister, der besøger vores by.

Vi får heller aldrig det havmiljø igen, som udvidelsen ødelægger.

Derfor beder jeg politikerne afsøge alternative muligheder:
Kan det eksisterende havneområde udnyttes bedre end det bliver i dag?
Kan den nødvendige udvidelse placeres på andre områder eller på anden måde, så den er knapt så invasiv for byen og havmiljøet?
Kan selve havnedriften optimeres, så pladsen udnyttes bedre?
Kan visse af de eksisterende aktiviteter på havnen flyttes til andre nærområder, så der kommer mere plads til selve godstransporten?