Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Imod plan om havneudvidelse - gentænk plan

Jeg skal hermed prostestere imod lokalplan 1163 om havneudvidelse af flere grunde:
-miljømæssigt: stor påvirkning af havmiljøet i bugten, forringede levevilkår for en i forvejen trængt fiskebestand og skade på mangfoldigheden i bugten. Desuden miljømæssige skader ved oprensning af store mængder slam, der skal dumpes andre steder
-klimapåvirkning i byggeperioden med stort forbrug af ressourcer, energi og materialer langt udover den negative påvirkning af klimaet som en ny havnetunnel i forvejen påfører byens udledning negativt.
-forringet naturværdi for de mange borgere, der får stor livskvalitet ved ophold i og ved bugten. Mange vælger aktivt bopæl og job i byen pga af naturen og livet ved bugten og ikke fordi de har lyst til en stor, larmende og forurenede industrihavn som naboer.
-havnens argument om mistet konkurrencekraft til andre havne er negativt argument og ikke proaktivt. Hvis man kun kan konkurrere på kvantitative parametre såsom stor og billig lagerplads m.v. er behovet umætteligt og før eller siden bliver pladskravet endnu større, så man igen skal udvide for at konkurrere - nøjagtigt som svinefarme der konstant skal udvide for at kunne konkurrere og derfor trænger sig på naboer og landsbyer.
-store virksomheder såsom Salling og Arla og mange mindre protesterer også mod planer om udvidelse fordi det skader byens omdømme og gør det mindre attraktivt for nye medarbejdere at bo her
-mange af havnens påståede 10.000 jobs udføres af logistikmedarbejdere, chauffører, kranførere o.l. som ikke har råd til bolig i Aarhus og derfor betaler skat i andre kommuner. Men Aarhus kommer til at betale for infrastrukturen alligevel og havnen betaler ikke skat - ergo er det en dårlig forretning for byen.
-havnens Bestyrelse er politisk ledet med Borgmesteren i spidsen og er de er inhabile til at vedtage planen.

Forslag: lav en ny projektgruppe som foreslået af Salling og Arla med bred repræsentation som kigger på muligheder for en Dryport fx ved Årslev og som løser en stor del af ekspansionsbehovet. Og få havnen til at udnytte de mange halvtomme arealer bedre og lade virksomhederne betale for deres tilstedeværelse nøjagtigt som andre der har domicil på land, ikke favorisere nogle der kalder sig havnerelaterede og har gratis lagerplads.

Jeg håber Byrådet besinder sig og tager hensyn til kommende generationer, ikke til en lille del af erhvervslivet og meget få jobs i.f.t. alle andre erhverv.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jens Gert Eibye Sørensen

Indsendt

02/03/2022 10:36

Sagsnummer

HS7841197

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00