Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Konsekvenser for de rekreative områder
Kære Byrådsmedlemmer. Vedlagt høringssvar til havneudvidelsen i Aarhus, TBST-Journalnr. 2021-000267
Nedenstående er hovedankepunkter med understøttelse i vedlagte pdf-dokument. Og Idet MILJØKONSEKVENSRAPPORT af Oktober 2021, PD-003 refereres til som ”MKR”.
Tidshorisonten:
Det er ikke demokratisk at lade det nuværende byråd beslutte en udvidelse med så enorme konsekvenser planen rækker måske 60 år ud i fremtiden. Aarhus havn bør ansøge byrådet trinvist så de politikere der til har ansvaret kan tage stilling for deres generation.
Omfanget:
Hele projektet er udført så det varetager væksten ønsker fra havnen i sine yderste konsekvenser, og bør på alle praktiske måder nedskaleres og afbalanceres for forhold mellem miljø og havn og tab af herlighedsværdi. Byrådet opfordres til at kræve at projektet nedbrydes og godkendes i rimelig etaper e.g. nu 1. tape som i hht. MKR Figur 5-7 dækker behov for vækst frem til 2037. Deraf bør følge en tilsvarende reduceret ydermole. (plus plads til det nye rensningsanlæg, Rewater).
De rekreative områder syd for Tangkrogen:Det er helt unikt for Aarhus at have strand, græs skov -områder helt ind til næsten centrum. Dette område er helt unikt for Aarhus, Danmark og måske endnu videre. Såfremt udvidelsen godkendes mistes kolossale herlighedsværdier – for evigt.
Visualiseringer:
Der florerer en del visualiseringer, der efter min bedste opfattelse ikke er retvisende eller set fra meget optimale vinkler og bekvemt beskåret. Projektet giver tab af kolossale herlighedsværdier i området fra Tangkrogen til Syd for Ballehage Strand. Byrådet opfordres til at kræve retvisende visualisering udarbejdet og sikre disse er objektive, neutrale og ikke mindst medtager kyststrækningen syd for Tangkrogen. Også set fra vand og ind mod kyststrækningen.
Søterritorium:
Der inddrages unødig søterritorium. Selve havneområdet kunne mindskes idet der findes alternative forslag e.g. fra Beskyt Aarhus Bugten. Byrådet opfordres til at bremse godkendelsen før alle alternativer er undersøgt. Ydermolen: I den fremskudte model inddrages der helt unødigt søterritorium. Havnens ledelse har fremført at det meget store svajebassin (1km x 1.2km) bag molen skulle være nødvendig for at Triple-E skibe kunne vende. Dette er ikke korrekt. Disse skibe besejler i dag havnen og kan desuden vende udenfor havnen i hht. MKR Figur 5-9. MKR’s belyser ikke konsekvenser for at reducere højden fra 4 m. til e.g. 2 m. Hvor den visuelle forringelse ville være væsentlig reduceret. Hvor ofte ville det i praksis give bølgeoverslag – og hvor ofte ville disse påvirke et skib der lastes/losses. Skibene ligger jo kun inde få timer ad gangen. Og der findes pt kun 6 triple-E skibe i verden. Dette er ikke belyst i MKR’en.
Desuden er det slet skjult at havnen interesse i en så fremskudt ydermole er at undgå yderlig ministeriel indblanding, idet havnebassinet når først "VVM" godkendt kan besluttes opfyldt og inddraget ved byrådsbeslutning. Vedlagt visualisering fra MKR's side 16 - byrådet bedes bemærke visualisering af det opfyldte havnebassin - denne kommer jo ikke ud af ingenting ?
Støj:
Idet der henvises til vedlagte side no 14, viser en støjmåling at der kunne være udfordringer med at overholde støjgrænser for den kommende havn. (og faktisk måske for den eksisterende). De rekreative områder ville få en stigning i støjniveauet +9dB (hvilket høres som en fordobling). Jeg kunne også være bekymret for at støjkrav for beboelsesområder ved Tangkrogen og bymidten ikke overholdes med udvidelsen? MKR indeholder ikke konsekvensen af den øgede kildestøj på ”bruger niveau/trivselsniveau”. Ved vindmøller er grænsen for e.g. sommerhusområder ca. 39dB. De rekreative områder syd for tangkrogen kunne vel med rimelighed sammenlignes med et sådan områdetype, og der er risiko for at de ender i niveau højere end 60 dB. Byrådet opfordres til at få en ordentlig konsekvens-belysning udarbejdet – og sikre at støjkrav er overholdt og værdierne oplyst til beslutningstagere på en forståelig måde – Der bør udarbejdes støjudbredelseskort der dækker en realistisk radius e.g. 4 km fra havnens centrum. Samt en sundhedsmæssige analyse af de lavfrekvent støj under 50Hz.
Lys:
Endelig vedlagt et umanipuleret billede af den eksisterende havn. Byrådet opfordres til at kræve sænkning af lys, så der kun anvendes hvad der minimum er nødvendigt. MKR’s bør have lys- forureningen med i sin konsekvensanalyse. Marsvin:Området holder en bestand af marsvin som i sommerperioden dagligt svømmer langs kysten. MKR’s belyser ikke konsekvenserne af disse, ud over anlægsfasen. Byrådet opfordres til at få dette belyst.
Jeg indstiller kraftigt til at fremlagte forslag afvises fuldstændigt, at der bliver udarbejdet mere afbalancerede forslag, subsidiært at kun forslag 5.7 med en indskrænket ydermole godkendes.
Mvh. Jesper Aagaard.
Download høringssvar som pdf