Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Argumenter imod havneudvidelsen

Miljø og klima
Vi står i en kæmpe miljø- og klimakrise og vi skal gentænke vore værdier. Derfor bliver vi miljømæssigt nødt til at værne om det havmiljø, vi har. Jeg er bekymret for konsekvenserne for havmiljøet fordi man flytter rundt og dumper meget sand og jord nye steder i og uden for bugten (klapning). Klimamæssigt bliver vi nødt til at tænke over, om vi overhovedet bør anlægge større CO2-belastende infrastruktur- og anlægsprojekter. Det virker provokerende på mig, at vi med ene hånd planter en lille bitte skov eller få nye træer i en gade, hvis vi med den anden hånd vedtager en kæmpe havneudvidelse med et stort CO2-forbrug i både anlægs- og driftsfasen.

Byen ændrer karakter og profil
Som det fremstår nu er Aarhus en by, der har en havn, som over årene allerede er blevet for stor efter min mening. Med det foreslåede udvidelse vil byens og borgernes adgang til bugten og udsynet hertil formindskes endnu mere, og det vil i højere fremstå som en havn med by bagved frem for en by med kontakt og adgang til natur og bugt. Vi svækker Aarhus DNA og Aarhus-fortællingen, som er vedtaget i byrådet.

Bliver den nye udvidelse til mere by midt i bugten på et tidspunkt?
Det er min bekymring, at den foreslåede havneudvidelse - ligesom med Aarhus Ø - på længere sigt vil ende med at blive en bydel ude midt i vores bugt.

Tangkrogens unikke liv og miljø
Der er et rigtig fint miljø i dag, hvor der er plads til alle mulige slags mennesker. Med havneudvidelsen frygter jeg, at det går tabt, fordi området vil ændre radikalt karakter med de foreslåede fysiske ændring. Der er i dag en let adgang til denne strand i Tangkrogen, som vil forsvinde, fordi udsigten og udsynet vil forsvinde.

Udsigten fra Strandvejen over Aarhusbugten
Udsigten, der er i dag, vil blive forringet med den store foreslåede havneudvidelse. Den fine gåtur fra Tangkrogen og ud langs kysten til Marselisborg skovene bliver ødelagt for altid, fordi udvidelsen tager en stor den af udsynet mod Mols på den strækning. Det har altid været så unikt ved vores by at skov, strand og udsyn er tilgængeligt for alle mennesker. Det synes jeg også den opvoksende generation skal have del i. Vi kan ikke være bekendt at fratage dem den udviklings mulighed der ligger i at have den kontakt. I stedet bør vi bevare det vi har og evt forbedre det.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kirsten Fog

Indsendt

02/03/2022 16:56

Sagsnummer

HS1226619

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00