Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn - NEJ!
Jeg siger nej til udvidelse af Aarhus Havn.
Jeg mener, at byens borgere har brug for rekreative områder, som er centrumnære. Det er en kæmpe bonus for byens borgere, at byen ligger tæt på skov og hav. Det er for mig Aarhus´særkende og en vigtig årsag til, at jeg bor i byen. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi bevarer og værner om de rekreative områder, som byen har, og også skaber flere i takt med, at byen vokser, da de er med til at højne livskvaliteten. Vi har brug for naturen og for åbne vidder som modvægt til byen med tæthed af huse og megen biltrafik. Jeg er også meget bekymret for de miljømæssige konsekvenser ved havneudvidelsen.