Høringssvar til Trafikstyrelse og Aarhus kommune for Lokalplanforslag 1163 ang. Udvidelse af Aarhus Havn

I mange år har jeg ugentligt brugt arealerne langs det åbne hav fra Tangkrogen og til Marselisskoven.

Jeg finder det unikt enestående, at der ind i hjertet af en storby kan være en så enestående natur med nærhed til åbent vand og udsigt til Mols.
Dette er i særklasse det allermest attraktive, Aarhus kan byde på.

Som årene er gået, er jeg blevet mere og mere glad for at være Aarhusianer.
Smilets by er virkelig så attraktiv, at man godt forstå, hvorfor unge fra hele Jylland søger mod byen for uddannelse.

Dette er enestående positivt for byen, for det er med til at booste unge, innovative videns virksomheder, der er med til at skabe udvikling, arbejdspladser og velstand.

Jeg er også stolt af at være aarhusianer – her er fremsyn og ansvarlighed, og vi er begunstiget med nogle lokale patrioter, der støtter op om ønsket om, at byen skal være unik og attraktiv.
Kongelunden er et eksempel herpå – private donationer på en halv mia. kr. er sammen med kommunens egen formåen med til at skabe en udvikling, der ikke matches mange andre steder.
Vi har alle et fælles mål – en attraktiv by.

Men når jeg ser, at der er flertal i byrådet for at ødelægge en så unik perle og et så stort vare tegn for Århus, så både undres og chokeres jeg, hvilket giver anledning til dette høringssvar, hvor jeg berører blot et af de mange områder, hvor der er grundlag for mere tid og bedre fundament at træffe beslutninger på.

Skal årets internationale kulturby virkelig forfalde til at ødelægge den natur, der står for den største herlighedsværdi af dem alle, mens vi samtidig gennemfører Kongelundsprojekt, udvider Aros, bygger helikopterlandeplads ved Skejby osv. osv.

Hvordan er det kommet så vidt ?

Der argumenteres for at hele byens velstand og udvikling afhænger af, om havnen får lov at udvide med yderligere 105 Ha udover de 280 Ha, som der allerede rådes over.

Hvor sandt er dette argument ?

Behov
Havnen har på dygtig vis fået os til at tro, at der er en kæmpe vækst, og derfor havner al containertransport i Hamborg, hvis ikke der gives lov til udvidelse.
Jeg vil kalde det ren og skær talmanipulation. Grænsende til uærlig fremstilling.

Aarhus havn har i 2020 ( seneste år, hvor der er tal fra Danmarks Statistik ) haft mindre godsomsætning end 10 år tidligere !!!

Tallene er som følger:
Gods I 1000 ton 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Andet gods 8733 8617 6210 6390 6314 5613 5310 4774 4811 5082 5000 5107 4808 4411
Containere 3456 3197 2649 2996 2855 2655 2749 2840 2896 2956 3399 3389 3810 4484
Gods totalt 12189 11814 8859 9386 9169 8268 8059 7614 7707 8038 8399 8496 8618 8895

Fra 2007 til 2020 er det samlede fald 27 %

Det er givetvis sandt, at der har været stor stigning i containeraktiviteten, men faldet i alt andet tilsammen er større – dvs total mængden er for nedadgående.

Tallene for 2021 kan endnu ikke findes på Danmarks Statistik – et gæt er, at der har været fremgang på totalen, da 2021 var et år, hvor forbruget eksploderede pga. at folk ikke kunne rejse eller gå på restaurant og tilligemed blev der sendt voldsomme stimulanspakker med bla frigivelse af feriepengemilliarder ud til forbrug. Derfor bør tallene for 2021 ikke tillægges værdi i forhold til langsigtede investeringer.


På landsplan er samlet godsmængde i øvrigt heller ikke steget de sidste 12 år. Dette kan gerne dokumenteres, men jeg tænker både Trafikstyrelse og kommune er klar over, hvad Danmarks Statistik viser.

Det er glædeligt, at Aarhus havn klarer sig godt på containerfragt – men det fylder i dag under 25 % af havnens areal på 280 Ha, så mon ikke man nok kunne allokere 30-35 Ha mere til containerdelen, når nu alt andet er i stort fald ?

Tendensen i Danmark går imod havne med større specialisering, og Aarhus skal klart specialisere sig i containerfragt – mens der er andet, som med god økonomi kan overlades til samarbejdshavne som Grenå og Fredericia.

At investere 3 mia. kr. i en havneudvidelse for forsat at kunne dække faldende forretningsområder på alt andet end containere, kan have stor negativ økonomisk betydning for kommunen og dermed alle skatteborgere i kommunen – der er vel ingen, der forventer, havnen kan foretage sådanne investeringer, uden kautioner fra kommunen. Eller er dette uden kautionistforpligtelser fra kommunens side ?

Jeg håber ikke, man kan få lov at opfylde indre danske farvande på et så urigtigt grundlag, som det havnen præsenterer ang. behov.

Der har været en heftig debat i løbet af denne høringsperiode, og fra begge sider er der sikkert kommet flere impulsive bemærkninger, som ikke helt holder ved nærmere efterprøvning, hvilket jo igen bare taler for at bruge mere tid i denne fase.
Men når Stiften giver havnedirektøren fire dages frist til at fremkomme med den 5 vigtigste argumenter for at havnen bør udvides, og direktøren så nævner på førstepladsen, at hvis havnen ikke udvides vil det være begyndelsen til afvikling af Aarhus havn, så kan det vist ikke kaldes en impulsiv bemærkning. Artiklen var at læse i Aarhus Stiftstidende den 20. februar.
Jeg finder en sådan argumentation meget kritisabel, da den ingen saglighed overhovedet har – men i stedet udelukkende forsøger at skabe frygt for store negative konsekvenser blandt borgerne. Skræmmekampagner bør simpelthen ikke være en del af retorikken, da det åbenlyst prøver at ændre narrativet for at flytte fokus. I stedet for at prøve at opstille en række præmisser, som skal tilgodeses og så se om ikke man kunne finde gode løsninger alligevel.
Jeg vil derfor gerne bede om en officiel be- eller afkræftelse fra Havnens bestyrelsesformand af, om det er sandt eller usandt, at hvis havnen ikke får lov at udvide udover de eksisterende arealer på 280 Ha ( + en evtl dry port ), så vil det indebære begyndelsen til afvikling ?
Der ønskes et præcist og specifikt svar.


Der er i øvrigt nogle andre faktorer, som burde tages med i betragtning, når behovet vurderes mange år ud i fremtiden:

Teknologi
For 25 år siden ville en virksomhed som Bestseller næppe have etableret nyt hovedkontor i Aarhus medmindre der havde været et par Ha til parkeringspladser til medarbejdernes biler….
I dag bygger man selvfølgelig en parkeringskælder.

I ”gamle dage” anlagde man også store, åbne parkeringspladser i byer – i dag viser Dokk1 eksemplet med 1.000 p-pladser gemt af vejen i hjertet af Aarhus.

Hvorfor skulle man ikke også se på teknologi på containerterminaler – containertårne findes allerede…..
https://www.youtube.com/watch?v=HdSMVSMp-yQ
Sådanne løsninger vil selvfølgelig blive lige så almindelige som robotstyrede højlagre.

Dry Port
Havnen argumenterer for at varer skal distribueres direkte fra havneområdet – hvilket vil sige, der kører tusindvis af lastbiler til og fra havnen for at hente stykgods.
Det ville skåne miljø, trafik gennem en i forvejen overbelastet by og i øvrigt give logistikvirksomhederne er kæmpe fordel, hvis hele containerne blev fragtet til et logistik- og distributionscenter langs motorvejsnettet vest for byen.
Fredericia har som eksempel større areal i deres dry port end selve havnens areal. Hvis de havde samme tilgang som Aarhus havn ville de skulle fylde hele Lillebælt op.

Havnerelaterede virksomheder
Der findes lister over firmaer på havnen, som ikke har havnerelateret virksomhed.
Havnens direktør argumenter med at fx en synshal bør ligge på havnen, for så behøver bilerne ikke køre bort fra havneområdet, når de skal synes.
Hvis den argumentation skulle være sand, så burde alle ”mærke”værksteder vel også være på havnen, så bilerne kunne komme på værksted uden at forlade havnen ?
De er vel lidt hyppigere på værksted end til syn.
Jeg ønsker svar på, hvilke kriterier der er opsat for at vurdere, hvad en havnerelateret virksomhed er ? Samtidig ønsker jeg svar på, om ikke det ville være et rimeligt kriterium at forudsætte, at for at være havnerelateret virksomhed skal det en nødvendighed at være på havnen for at drive ens virksomhed eller i det mindste forbundet med væsentlige omkostninger at drive denne fra andet steds ?

Jeg vil på det kraftigste opfordre Trafikstyrelsen til ikke at godkende inddragelse af søterritorium på grundlag af så urigtige postulater og mangelfulde vurderinger ang. behov.

Arbejdspladser
Borgmester og havnedirektør argumenter for, at havnen skaber 10 arbejdspladser på land for hver én arbejdsplads på havnen.
Hvor er dokumentationen for dette ?

Der henvises til en rapport, som har analyseret effekten af Køge Havn og Aalborg Havn i 2013, og hvor Aarhus kun er nævnt i nogle sammenligningstabeller.

Disse er i øvrigt ikke retvisende og kan dermed holder ikke bruges som dokumentation , for i flg. rapporten skulle der være 4.930 arbejdspladser på havnen, hvorimod der i flg. havnens direktør er ca 1.000.
Betyder det så også, at der kun skabes ca 2 arbejdspladser på land for hver én på havnen ?

Det må siges at være fuldkommen halsløs gerning ikke at foretage en ordentlig undersøgelse af hele arbejdspladseffekten, når det anvendes som det vigtigste argument. Det efterlader igen en med et indtryk af et narrativ, der er tilpasset en dagsorden, som man ikke kan finde fyldestgørende grundlag for – og det i en byggesag så stor at den decideret ændrer byens DNA.
Når der er brugt 15 mio kr på en Cowi rapport, som fylder over 2.000 sider incl bilag – hvorfor er der så ikke foretaget en analyse af arbejdspladseffekten ?

Det er i øvrigt påfaldende, at i fase 1 kommer der kun ca 200 nye arbejdspladser på havnen, men i fase 2, der ligger mere end 10 år ude i fremtiden skulle der komme 800.
Den vurdering lyder fuldstændig som grebet ud af det blå, når der mange steder i miljøkonsekvensrapporten står anført, at man ved ikke, hvilke virksomheder, man kan tiltrække i fase 2

Det er utvivlsomt rigtigt, at der ikke kommer ret mange nye arbejdspladser i fase 1, for det er tænkt som en containerterminaludvidelse og containerhåndteringen bliver mere og mere automatiseret – så det giver næsten ingen arbejdspladser

Hvordan kan man kende behovet for arbejdskraft på havnen om 10 til 30 år, når man ikke engang kan forudsige hvilke aktiviteter, der skal findes på havnen til den tid ?

Med andre ord, så er beskæftigelseseffekten af en havneudvidelse højst tvivlsom.

I den sammenhæng må det påpeges at være et kæmpeproblem, at byens borgmester og formand for havnen er én og samme person.
I andre sammenhænge er det måske fornuftigt nok, men i netop denne her situation er det meget uheldigt.
Når Jakob Bundsgaard står frem og udtaler en given effekt på beskæftigelsen af en havneudvidelse, er det så et partsindlæg fra havnens bestyrelsesformand eller en objektiv vurdering fra byens borgmester ? Og hvordan kan en og samme person både varetage byens naturperler og dem modsatrettede forretningsbaserede interesser, som er udelukkende i fokus her ?

Økonomi
Det er gang på gang påpeget, at investeringen på 2,5 – 3 mia. kr. ikke kan berøre byens skatteborgere.
Det er ligeledes oplyst på kommunen informationsmøde den 7. februar, at afskrivningshorisonten kan tænkes at blive 50 til 100 år. Det er simpelthen så upræcist, at oplysningen ikke kan bruges til noget.

Derfor ønskes oplyst, hvilke økonomiske garantier for tilbagebetaling af lån kommunen kommer til at stille for kreditgiverne ? – der ønskes oplyst et absolut maksimum beløb.

Skjult plan om yderligere udvidelse senere ?
Jakob Bundsgaard argumenterer i TV med at molen ”kun” bliver 4 meter høj, så man få sigte hen over den.
Er det som borgmester eller som bestyrelsesformand han udtaler dette ?

Det virker meget utroværdigt, når der samtidig verserer billeder i det officielle materiale, der er til høring ( bilag 10 ), med stort havneareal og masser af bygninger og siloer osv.
Og når man samtidig ved, at der tidligere har været indsendt ansøgning om udvidelse, hvor netop det areal indgik – den gang var der ingen tale om svajebassin indenfor molen.
Jeg vil derfor anmode om, at byens borgmester OG havnens bestyrelsesformand definitivt be- eller afkræfter, om der kan tænkes at komme en senere udvidelse, som skitseret i bilag 10.
Svaret ønskes altså afgivet BÅDE i egenskab af at være borgmester og i egenskab af at være havnens bestyrelsesformand.

Alternativ plan, der blev forkastet
På side 662 i Miljøkonsekvensrapporten omtales en forlængelse af den nuværende containerterminal ud i vandet, som et muligt alternativ.
Det oplyses, at alternativet primært er forkastet på grund af anlægsmæssige meromkostninger.

Jeg vil gerne anmode om offentliggørelse af samtlige målinger, dokumenter, beregninger mv i relation til dette alternativ. Samtidig vil jeg gerne vide hvilke overvejelser man har gjort sig, da man besluttede at det offentlige fælles rum, som tilhører borgerne i Århus, skulle betale prisen for dette ?

Jeg forstår da godt, at havnen udelukkende ser på den laveste anlægsinvestering, hvis de kan få myndighederne til at godkende, at Aarhus Bugten ”free of Charge” stilles til rådighed for havnen – dvs at alle de herlighedsværdier, som havnen spolerer slet ikke indregnes i den økonomiske kalkule.
Men det kan ikke være i samfundets eller borgernes interesse, at spolering af Aarhus’ vigtigste DNA slet ikke indgår i den økonomiske ligning ?

Frasalg af yderligere havnearealer ?
Der er jo ikke lovgivningsmæssig mulighed for at opfylde indre danske farvande, hvis ikke der er behov herfor.
Mange aarhusianske borgere går med den opfattelse, at der eksisterer en ”hemmelig” plan, om at nu skal der besluttes en giga stor havneudvidelse, og når man så om nogle år konstaterer, at det var der slet ikke behov for, så frasælger havnen nogle af de gamle arealer til kommunen, der derved får Areal til andet formål – fx et Aarhus Ø nr 2.

Jeg vil derfor anmode om, at byens borgmester OG havnens bestyrelsesformand endegyldigt be- eller afkræfter, om der kan ske afståelse af yderligere havnearealer til byen ? Det oplyses, at der tidligere er afstået 60 Ha.
Svaret ønskes altså afgivet i egenskab af BÅDE at være borgmester og i egenskab af at være havnens bestyrelsesformand.

Som borger efterlades jeg med en følelse af en forudbestemt beslutning, hvor man så prøver at få virkeligheden og argumenter til at passe ind i. I stedet kunne det have været spændende med et paradigmeskifte, hvor man satte naturen, byens DNA og borgernes grønne fristeder ind som ufravigelige grundprincipper og derefter med det som udgangspunkt tænkte i løsninger for havnen. Det virker farligt for byen og for vores ansvar for den arv, vi skal videregive til næste generationer, at man prøver at gøre kortsigtede tanker til langsigtede strategier. Jeg håber, at der stadig er plads til eftertanke og andre måder at anskue tingene på. Jeg håber, at man træder varsomt inden man tyer til forældet udvikling, der tramper henover det bedste vi har og som ikke bare kan genskabes, bugten og naturen omkring denne.