- Hvad gør Aarhus til noget særligt?
Noget af det, jeg sætter allermest pris på ved Aarhus - og som jeg altid får bekræftet fra familie og venner på besøg - er kysten i syd: stranden helt inde fra byen, lige i kanten af skoven og med det smukke kig over til magiske Mols.

Jeg er vokset op i København og jeg har aldrig fortrudt, at jeg i midten af 1990’erne flyttede til Aarhus. ”Bare i et år, som studiestart”, men Aarhus bed sig fast, fordi byen har det hele på en helt særlig måde: by med natur.

Mange byer ligger ved en skov, alle kan skabe en by med fede museer, opdyrke kultur og skabe hyggelige byrum, der er indbydende for beboere og turister. De kunne sikkert lave en tro kopi af Aahus midtby på den anden side af jorden. Men dét kig man har ud over vandet med skoven i ryggen, dér hvor byen møder havet – dét findes kun lige her. Og det er dét, der giver byen særlig værdi og særpræg.

Jeg forstår ikke, at man nu vil sætte det over styr ved at skyde en mur af kraner og bygninger ud i bugten.

- Hvad er konsekvenserne langs kysten og under havoverfladen?
Jeg har svært ved at se, at vi med havneudvidelsen kan bevare de bynære strande i syd som de rekreative områder, de er i dag. Som steder mennesker har lyst til at være.
Tangkrogen vil komme til at leve op til sit navn som en tangsump og vil man overhovedet kunne bade i vandet ved Ballehage og længere ned ad kysten?

Vand flyder som bekendt og sammen med det, alt hvad man hælder i det. Hvordan kan det voldsomme indgreb under havoverfladen og alle de tvivlsomme materialer, man vil dumpe i havet i anlægsprocessen undgå at påvirke havmiljøet negativt i en meget stor radius og i meget lang tid?

- Udvikling med omtanke
Jeg er ikke professor, jurist eller forsker, jeg er en bekymret borger, der håber, at nogen med indflydelse vil gøre en indsats for at bevare det, der gør Aahus til noget helt særligt. Jeg er ikke imod, at Aarhus udvikler sig, men det skal være udvikling med omtanke, hvor man værner om det, der giver Aarhus værdi.