Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Lokalplan # 1163. En forkert beslutning !!
Jeg mener at en udvidelse af havnen vil skabe uoprettelig skade på Aarhus og Aarhusbugten. Dette er i særdeleshed miljømæssigt, men også byens images og skønhed.
En udvidelse af havnene vil i sidste ende resultere i mere tung trafik samt flere og større skibe. Dette vil som en naturlig selvfølge resultere i mere forurening, dårligere luftkvalitet, mere støj og større risiko for ødelæggende uheld.
Dette kan jeg kan ikke forstå man vil acceptere, når man i forvejen arbejder på at få mindre trafik i byen. Der er brugt mange penge og resurser på bl.a. Letbanen og på flere og bedre cykelstier, samt at besværliggøre biler i byen. Alle disse tiltag ville have været spildt, hvis dette blot erstattes af flere store larmende lastbiler og skibe, der bare kan få lov at ose byen til. Et skridt frem, to tilbage.
Aarhus er verdens bedste by ! Verdens bedste skov ! Verdens bedste hav og strand ! stop med at ødelægge Aarhus...
Download høringssvar som pdf