Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Havneudvidelse i Århus Havn

NEJ – Nej til en havneudvidelse.

Aarhus Bugten har uvurderlig betydning for Århus og for vore turister.
Udvidelsen er en katastrofe for vores marinemiljø. Det samme gælder klapning ved enten Fløjstrup Skov eller Hjelm Dyb eller Mariendal. Der vil ske uoprettelige følger for vores dyreliv.

Hvordan kan Aarhus Kommune garantere og stille fuldstændig og absolut sikkerhed for, at slammet ikke kommer til at gøre skade andre steder hvor det skal dumpes. Hvad med vore Marsvin og Sæler og Fisk. Hvordan med vores fugle?
Jeg oplever om morgenen, når jeg bader Marsvin der boltrer sig i vandet lige udenfor Ballehage.

Det vil totalt ødelægge udsyn fra Strandvejen og til Mols. Den udsigt vi i Århus fremviser til vore gæster og turister. Skal vi nu bare se ud på en containerhavn med 144 m høje kraner og containere der stables. Tænke sig alle de mennesker som til daglig går, løber cykler på denne smukke strækning og nyder den fantastiske udsigt. Alle de mennesker der dagligt går tur fra Aarhus langs stranden, sommetider helt til Moesgård. Den kan IKKE genskabes, når den først er ødelagt.

Hvordan kan Århus Kommune der vil være ”grønne”, stå mål for de miljø- og klimamæssige konsekvenser.
Hvordan kan Aarhus Kommune totalt ignorere FN´s Verdensmål 14 for livet i havet som omfatter beskyttelse af havne og kystnære økosystemer.

Hvorfor skal Århus absolut have en større havn? Hvad med at dele med Grenå, Fredericia og sikkert flere andre. Hvad med nogle alternativer.

Hvad med at flytte noget af det, der ikke har med havnen at gøre ind på land, der så frigør arealer.
Hvad med at sætte flere container oven på hinanden, som i Holland.

Når man først begynder, så vil det stå på i så mange år, at vi ikke kan vise vore børn og børnebørn vores smukke bugt bl.a. fra Strandvejen med udsigt til Mols.

Leif F.Rasmussen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Grethe Rasmussen

Indsendt

03/03/2022 05:30

Sagsnummer

HS5531421

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00